|
|
En
virksomheds konkurrencedygtighed skabes ved et mix af mange forskellige
aktiviteter - design, produktion, marketing, levering og support af produkter
og serviceydelser. Dette er grundlaget for Porters
kendte opstilling af og arbejde med en værdikæde. Den består
af værdiaktiviteter og "margin" som er forskellen mellem
den totale værdi og omkostningerne ved at fremstille og gennemføre
aktiviteterne.
Værdikæden betragtes som en velegnet systematisk måde
til at behandle hver enkelt hovedaktivitet i lys af konkurrencen og placeringen
i værdisystemet (the value system) - jf. nedenfor.
Modellen skelner mellem de primære aktiviteter og support aktiviteter.
Den konkrete fysiske fremstilling af produktet, salget og levering til
forbrugeren er de primære aktiviteter. Support aktiviteterne er
grundlaget for de primære aktiviteter og er naturligvis indbyrdes
afhængige.
| |
 |
|
Den punkterede linie illustrerer at produktion og fremskaffelse (procurement),
den teknologiske udvikling og HR-management kan henføres til en
specifik primær aktivitet såvel som samtlige aktiviteter -
altså hele værdikæden.
"The
value chains of firms in an industry differ, reflecting their histories,
strategies, and success at implementation. One important difference
is that a firm's value chain may differ in competitive scope
from that of its competitors, representing a potential source of competitive
advantage. Serving only a particular industry segment may allow a
firm to tailor its value chain to that segment and result in lower
costs or differentiation in serving thar segment compared to competitors."
Kilde: Michael E. Porter. |
Hver enkelt af de primære aktiviteter kan opdeles i mere specifikke
aktiviteter - afhængig af den konkrete branche og virksomhedsstrategi.
Eksempelvis kan service deles op i rådgivning, træning, produkttilpasninger
og reparationer, garantiordninger m.fl.
Eksempel
Porter beskriver i sin Competitive Advantage detaljeret anvendelsen af
værdikæden, beregninger af omkostninger i de enkelte "celler"
og værdierne. Her skal blot gengives et enkelt praktisk eksempel
på en værdikæde for at give modellen lidt mere kød
og blod.
Value System
En virksomheds værdikæde indgår i et værdisystem,
hvor hvert enkelt part i distributionskæden er afhængig af
og påvirker de andre. Leverandører har værdikæder
som skaber de "inputs", der anvendes af virksomheden og på
denne måde påvirker virksomhedens værdikæde. Tilsvarende
videre til forhandleren og forbrugere. Jo tættere samarbejde, jo
større afhængighed og påvirkning mellem værdikæderne.
Jf. også alliancer.
Kritik af Porters værdikæde
Steven Hansen (se indlæg
til denne side) har gjort mig opmærksom på kritikken mod Porters
værdikæde, som er velegnet til anvendelse for den traditionelle
produktionsvirksomhed, men uegnet til servicevirksomheder. Stabell
og Fjeldstad argumenterer for en supplerende opstilling af en "value
shop" og en "value network" model: "We suggest that
the value chain is but one of three generic value configurations. Based
on Thompson's (1967) typology of long-linked, intensive and mediating
technologies, we explore the idea that the value chain models the activities
of a long-linked technology, while
the value shop models firms where value is provided by mobilizing
resources and activities to resolve a particular customer problem, and
the value network models firms that create value by facilitating
a network relationship between their customers using a mediating technology.
Hospitals, professional services firms, and educational institutions are
examples of firms that rely on an intensive technology. Examples of companies
that create value by facilitating exchange among their customers are telephone
companies, transportation companies, insurance companies and banks."
Om det viste generiske værdi-shop diagram skriver Stabell og Fjeldstad:
"The cyclic nature of the activity set is captured by the circular
layout of the primary activity categories, where post-execution evaluation
can be the problem finding activity of a new problem-solving cycle. The
wheels-within-wheels nature of the activity
set can be shown be expanding the execution activity into problem solving-choice-execution-evaluation
activities. The spiralling nature of the activity set is obtained when
a decision cycle refers (and passes control to) a different or more specialized
shop that picks up a reformulated or reframed client problem."
Og om værdi-netværks diagrammet skrives bl.a.: " The
three primary activity categories overlap in order to underline the concurrent
inter-activity relationship across primary activity categories. The lack
of direction of value creation where no arrow identifies the final customer
underlines that the network creates value by mediating between customers."
|