HVORDAN
VÆLGER
MAN ET REKLAMEBUREAU?
De fleste er blevet klar over, at en bureaukonkurrence kræver
investeringer i både tid og penge, og at en konkurrence ikke
kan være et spejlbillede af hverdagen.
Det betyder ikke, at bureaukonkurrencer ikke kan være et godt
redskab til at vælge sit bureau med. Og bureaukonkurrencer
benyttes stadigvæk med godt resultat.
I stedet for at afholde en bureaukonkurrence, er der flere og flere,
der vælger deres bureau, på samme måde som man
finder sine andre samhandelspartnere. Uanset hvordan man vælger
sit bureau, er der en række forhold, som det kan være
hensigtsmæssigt at overveje, når man går i gang
med udvælgelsesprocessen.
Inden der tages kontakt til potentielle bureauer, kan det være
en fordel at finde ud af, hvilke krav, man stiller til sit bureau.
Bureauet skal helst supplere virksomheden med hensyn til stærke
og svage sider. Hvis man har et bureau, som man er utilfreds med,
kan det være et udgangspunkt for at opstille de krav, man
stiller til et andet bureau. Uanset om man vælger at afholde
en bureaukonkurrence eller ej, er det umuligt at tale med ret mange
bureauer.
Start f.eks. med at finde ud af hvilke annoncører, der image-
og kampagnemæssigt stemmer overens med de visioner, din virksomhed
har. Find ud af hvem der er deres reklamebureau (se listen over
annoncører bagerst i oversigten), og lav en liste med f.eks.
10 bureauer. Følg dem i en periode og tag referencer fra
deres annoncører. Det er en god idé at vælge
forskellige typer af bureauer både med hensyn til størrelse,
image og kundesammensætning.
Hold derefter et eller flere møder med de relevante bureauer.
Efter et par møderunder, hvor færre og færre
bureauer deltager, viser det sig som regel, at et enkelt bureau
skiller sig ud som det bureau, der er bedst egnet til samarbejdet.
For at kunne vurdere bureauerne, kan man opstille en liste med valgkriteria.
De følgende er et godt udgangspunkt.
FORSLAG TIL
BESLUTNINGSGRUNDLAG
Kemi:
Bureauet skal kunne sammen med dig. Men sikkert også med mange
andre i din organisation. Sørg for at de relevante personer
får mulighed for at mødes.
Kreative evner:
Vælg et bureau, der passer til dit temperament. Ellers ender
samarbejdet med at blive til modarbejde. Se eksempler på deres
arbejde for andre. Også gerne ting, der er blevet kasseret.
Og hør hvad de synes om andre bureauers kampagner. Er I uenige,
bør der lyse en advarsels-lampe.
Strategiske evner:
For nogen er det alfa og omega, at bureauet kan udarbejde strategier.
Eller i det mindste samarbejde om dem. For andre er det af mindre
betydning. Gør op med dig selv, hvad dine behov er.
Analytiske evner:
Det giver sig selv, at jo mere du arbejder med analyser og tests,
des vigtigere er dette punkt. Hvis du ønsker at have bureauet
med, vel at mærke.
Erfaringer:
Det kan være både godt og ondt, at bureauet har erfaringer
med din branche. Fordelen er, at bureauet kender markedet og dine
konkurrenter. Ulempen kan være, at de tænker videre,
som de altid har gjort. Et godt bureau bør rimeligt hurtigt
kunne sætte sig ind i tingene.
Mediaevner:
Afhænger af dine behov og dit mediaforbrug. Og om du går
via reklamebureauet eller klarer media selv via et mediabureau.
Bureauets visioner:
De fleste bureauer vil fortælle, at de vil elske at have dig
som kunde. Men hør om deres visioner for bureauet og vurder
så selv, om du hjælper dem på vej eller bare fylder
på kundelisten. Vurder samtidig, om bureauets visioner kan
være med til at bringe dig videre.
Administrations og produktionsstyring:
Prøv at få et indtryk af rutinerne. Hvordan kører
kontakten i det daglige lige fra mødereferater til fakturaer?
Hvordan undgår bureauet fejl? Hvor gode er de til at overholde
tidsplaner og budgetter? Tal evt. med et par af bureauets kunder
- efter dit valg.
Beliggenhed:
Nogle vil ikke længere end rundt om hjørnet. Andre
tager gerne en flyver først. Mens andre igen holder alle
møder hos sig selv. Hvordan arbejder du?
Teknisk stade:
Er der adgang til alle de nødvendige databaser fra Index
Danmark/Gallup. Avanceret dtp-anlæg? Og hvad har du i det
hele taget brug for?
Internationale relationer:
Dette handler ikke kun om eksportmarkedsføring, men også
om behov for input fra udlandet. Check hvordan bureauet arbejder.
Og husk, man behøver ikke være en del af en stor kæde
for at arbejde internationalt.
Kapacitet:
Er der plads til dig på bureauet? Nogle markeder er præget
af hurtig udrykning og feberredninger, uanset hvor godt man planlægger,
og det stiller yderligere krav til bureauet. Og hvis det kniber
for bureauet med at afsætte tid til dig, hvad er så
årsagen til, at man mangler kapacitet?
Økonomi:
Dit bureau skal tjene penge. Så eksisterer det også
i fremtiden. Du skal ikke holde dig tilbage fra at stille spørgsmål
til bureauets økonomi.
Kundelisten:
Nogle vil være den største kunde på et bureau.
Andre vil aldrig have et bureau, hvis økonomi står
og falder med en selv. Vurder om du bliver så vigtig en kunde,
som du ønsker at være. Og vurder samtidig hvordan du
passer ind i kundelisten. Den siger nemlig ofte noget om bureauet
og dets interesser.
Hvis man vælger at afholde en bureaukonkurrence, har Dansk
Annoncørforening og Danske Reklame- og Relationsbureauers
Brancheforening vedtaget "Retningslinier for afholdelse af
bureaukonkurrencer".
Til sidst, men ikke mindst, er det en god idé at informere
sit nuværende bureau, inden der holdes møder med andre
bureauer. Rygterne løber alligevel hurtigt i reklamebranchen.
Kilde: Bureauoversigt 2001, udgivet af
Danske Reklame- og Relationsbureauers Brancheforening
|