|
|
Konkurrencen
er intens mellem analyseinstitutterne. Om man skal vælge et af de
store institutter (AC Nielsen AIM, Gallup, Vilstrup eller GfK) eller et
af de mange mindre institutter, kan der ikke gives nogen klar anbefaling
af.
Det afhænger en lille smule af kemi i samarbejdet, noget af pris
og noget af, hvilke ressourcer man vil have adgang til. Den største
forskning i nye metoder gennemføres af de store, den laveste pris
til visse undersøgelser får man hos de små.
Normalt kan man mht troværdighed og seriøsitet stole på
dem allesammen. Selvjustitsen i branchen - og kundernes indsigt - er stor
og en "for smart" analysevirksomhed vil næppe leve længe.
Men selvfølgelig kan der være forskel mht den rådgivning
(læs engagement) instituttet stiller op med. Så det er ikke
et dårligt råd at være kritisk. Stil spørgsmål
om kvaliteten, om ressourcer og prøv at fornem den ansvarliges
engagement. Og brug den sunde fornuft ved vurderingen af, om man ved den
foreslåede metode kan få et brugbart (="sandt")
svar.
Gå
eventuelt ind på branchens eget site og få ad den vej yderligere
informationer om de (større) institutter, der er medlem af FMD.
|