|
|
For nogle virksomheder på business-to-business markedet
betragtes deltagelse på faste årlige messer og udstillinger
som en af de vigtigste, om ikke den vigtigste marketingaktivitet.
Det er stedet, hvor man møder sine nuværende og potentielle
kunder. Det er stedet, hvor man kan orientere sig om konkurrenterne -
deres produkter og serviceydelser, deres måde at positionere sig
på, deres strategi og aktiviteter.
Mål
Formålet med at deltage i udstillinger er ret varieret. Iflg. en
engelsk undersøgelse fra 1993 (Shipley
et al) blev følgende grunde nævnt - i den anførte
rækkefølge efter hyppighed:
- Meet new customers
- Enhance company image
- Interact with customers
- Promote existing products
- Launch new products
- Get competitor intelligence
- Get edge on non-exhibitors
- Keep up with competitors
- Enhance personnel morale
- Interact with distribitors
- General market research
- Take sales orders
- Meet new distributors
Rentabilitet usikker
Udstillerne har ofte en stærk opfattelse af, at det er nødvendigt
at deltage for på den måde at være synlig over for egne
og potentielle kunder - og fordi konkurrenterne deltager.
Med mindre vi taler om deciderede salgsmesser, som der kun er få
af, er det imidlertid vanskeligt at fastsætte den konkrete værdi
af deltagelsen.
Det er sikkert grunden til, at der også er virksomheder med den
stik modsatte opfattelse; man tror ganske enkelt ikke på udstillingens
værdi i forhold til omkostningerne.
Fast deltagelse
Når først en fx årligt tilbagevendende messe eller
udstilling bliver indarbejdet som stedet, hvor branchen deltager, er der
hyppigt tale om "sælgers marked". Alle stande er udlejet
på forhånd til sidste års udstillere, og nye udstillere
kan kun få plads, hvis en af de tidligere springer fra.
Kvaliteten
Omkostningerne til standleje, udstillingsmaterieler og bemandingen udgør
ofte en betragtelig post på markedsføringsbudgettet.
Det kan derfor af og til undre at se en meget lav kvalitet specielt med
hensyn til standens kommunikation, registrering af nye kundeemner og det
efterfølgende kontakt- og salgsarbejde.
Kommunikation
På næsten alle udstillinger og messer (på b2b-markedet)
tyder det på at udstillerne (i hvert fald de fleste) har den opfattelse,
at de er kendt af alle dem, der besøger udstillingen.
I hvert fald når man dømmer ud fra på standens skiltning
og design.
Navn fremgår tydeligt af standens "banner" skilte, men
konkret hvad virksomheden tilbyder, dens mission og dens konkurrencedygtighed
er forbavsende ofte end ikke antydet ud fra skilte, plakater og vareopstillinger.
Sagt med andre ord forsøger man ikke at fortælle de forbipasserende
gæster, hvilket behov man kan tilfedsstille - eller hvilken værdi
der kan være forbundet med at stoppe op og orientere sig.
Manglende udnyttelse af mulighederne
Argumentet herimod er muligvis at man har inviteret kunder og kundeemner
til standen, og de er da helt klar over hvad man står for.
Bortset fra at dette ofte er urealistisk ønsketænkning, vil
det jo ikke skade at man bekræfter og forstærker den positionering
eller branding, man gerne vil have indarbejdet.
Gør-det-selv indstilling
Af ikke helt indlysende grunde varetager mange virksomheder selv udstillingen
med hensyn til koncept og kommunikation. På det tekniske plan samarbejdes
ofte med udstillingsvirksomheder, der kan producere udstillingsmaterialerne
og har stor erfaring i de tekniske muligheder og i opstilling af stande.
Men man involverer ikke sit reklamebureau, selv om man normalt involverer
denne samarbejdspartner i udformning af de andre kommunikationsmidler
som fx brochurer og annoncer.
Man betragter ikke udstillingern som et led i den integrerede
kommunikation. En oplagt kommunikations-mulighed tabes på gulvet.
Uden opfølgning intet udbytte
Udstillingens væsentligste formål er at skabe nye kontakter
og nye muligheder.
Registrering af emner og aftaler og det senere opfølgningsarbejde
er derfor alfa og omega for at få udbytte af udstillingen.
Der må udarbejdes en klar plan for registrering og systematisk opfølgning.
Når først udstillingen er overstået (deltagelse kan
være en særdeles opslidende opgave) og man vender tilbage
til hverdagen med de daglige presserende opgaver kommer aftalerne på
afstand og opleves ikke så vigtige som da de blev indgået.
Arbejdet i forbindelse med udstillingen starter først rigtigt efter
udstillingen!
| |
| Checkliste:
Målsætning - hvad vil vi opnå, og
hvilke succeskriterier har vi for om målene nås
Langsigtet planlægning - kortlægning af
de næste års udstillinger og booking ofte et år
eller mere før afholdelse
Vurdering af besøgsprofilerne (en vis portion
sund skepsis anbefales ved vurdering af informationerne fra
udbyderne, som er interesseret i at give et højt kvalitativt
indtryk)
Vurdering af udstillernes profiler (henvender de sig
til til de emner, vi også er interesseret i, og deltager
de rigtige og de betydende)
Opstilling af budget (også den "skjulte"
omkostning i form af bemandingen; det kan være den største
omkostning)
Hvilken stand kan vi få (det nedsætter
en stands værdi væsentligt at være placeret
yderligt, hvor der ingen trafik er - og kan signalere at man
er en lille outsider)
Udstillingens tidspunkt (passer det fx sammen med
andre planlagte aktiviteter)
Udstillingens prestige (hænger bl.a. sammen
med ovennævnte, om de betydende konkurrenter deltager)
Logistikken - planlægning af udstillingen (forberedelse,
invitationer, opbygning af alle elementer, levering og opstilling,
nedtagning og opmagasinering mm)
Træning og uddannelse af de medarbejdere, der
skal betjene standen
Implementering af et operationelt registreringssystem
(hvis det er for indviklet og tager for lang tid at notere
kontakter og aftaler ned vil det ikke blive brugt optimalt)
Og så det efterfølgende kontaktarbejde,
som skal prioriteres på linie med den løbende
personlige salgsindsats
|
|
|
|