|
|
Hun slog fejl på
kasseapparatet!
Jeg havde købt en pakke skivet laks. På tilbud. 10 kr.
Det frister jo lidt ekstra. Hvad der vel også er meningen.
Men de 10 kroner blev ikke fratrukket ved kassen.
- Hov, der er rabat på laksen!
- Det kan jeg ikke gøre noget ved!
- Nå, Men hvad så?
- Du kan gå hen til chefen derhenne. Jeg kan ikke rette det
her.
Man får jo helt ondt af disse mennesker. En kættersk tanke
fløj tilbage i tiden. Der var engang hvor kasseskuffen kunne
åbnes igen, hvis der blev givet galt tilbage.
Nå, men hen til herren i kitlen og de tre kuglepenne i brystlommen.
- Dav, jeg har fået ti kroner for lidt tilbage.
- Nå?
- Ja, æh, så var det jo, at kassedamen sagde, jeg skulle
gå hen til dig. Hun måtte ikke give mig dem. Der er altså
10 kroners rabat på laksen
- Må jeg lige se din kassebon!
- Min kassebon? ... Jah ...
Nu har jeg altså det "problem" at jeg bare smider
denne strimmel ned i bunden af min indkøbstaske. Nå,
jeg fandt den blandt den snes der var hobet op fra månedens
indkøb. Lettet sagde jeg
- Her er den!
Med et Gud-hvor-det-dog-ligner-din-type-blik sagde de tre kuglepenne:
- Jamen, du har jo ikke købt laks. Du har købt røgede
sild!
- ?
- Du kan jo selv se her. Der står ikke noget om laks. Hvis du
havde købt laks havde du jo automatisk fået rabatten!
Triumfen nærmest boblede i hans stemme og kuglepennene sitrede.
For ikke så mange år siden havde jeg sagt undskyld - og
stille undret mig over, at den røgede sild havde foretaget
hamskifte til lakseskiver.
Men i dag er jeg mere stædig. Så jeg fik fremstammet:
- Jeg har altså købt laks!
- Det kan vist ikke passe. Så må jeg selv se efter!
Jeg kunne næsten høre den uudtalte tilføjelse:
"lille De"
Jeg hader at nogen ser i min taske. Den er ligesom min egen; helt
privat.
Men vi skulle vel videre. Så jeg lod ham
kigge. Heldigvis havde jeg ikke købt ret meget. Og sandelig
om ikke han også kunne se at den skivede laks ikke var en røget
sild.
- Nå, så må vi hen til kassedamen
sagde de tre kuglepenne - triumfen var slået over i irritation
over den besværlige kunde. Tidsrøver!
Over til kassen. Lav fortrolig snak med damen. En papirlap blev skrevet.
Og miraklet skete. En 10'er (den så nu ikke ud af meget i denne
situation - sådan nærmest mikroskopisk lille ...) blev
rakt til mig - med en agressiv mine der udtrykte: kan vi så
blive fri for mere vrøvl.
- Tak, sagde jeg. På vej ud og lige til nu her ved bordet har
det ærgret mig at jeg var lige ved at tilføje et "undskyld".
Og jeg har prøvet at finde ud af hvad der egentlig skete. En
ting er at der sker en fejl ved kassen. En ting er at teknikken og
kontrolsystemerne - eller bare nogle retningslinier - forhindrer damen
i at rette fejlen på stedet. En ting er at jeg skal gå
hen til en anden i butikken og forklare og redegøre.
Men det er næsten ikke til at bære at man ikke bliver
troet. At man som en anden butikstyv skal lade sig visitere.
Og at ordet "undskyld" for slet ikke at tale om den lange
sætning "vi beklager" åbenbart er fjernet fra
butikspersonalets vokabularium.
Men det er måske grunden til at man i annoncer for den lokale
butik aldrig mere ser ordene: høflig betjening.
Det er ikke moderne mere.
Sandfærdig historie? Ja. Og næppe mange vil tvivle på
det! Og det er det mest sørgelige.
|
Værtskabelighed
Har du mod på at læse flere eksempler fra det virkelige liv?
Så kan jeg stærkt anbefale Henrik
Meng's "Værtens bedste service!". Udover en bred gennemgang
af, hvad begrebet "værtskabelighed" er, får vi en
stribe konkrete eksempler på service - både de gode, opbyggelige
og hyggelige og de, der er alt det modsatte. Kan anbefales som julegave
til alle, der møder kunder (og hvem gør ikke det). For at
citere fra indledningen: Vi ved at begejstring smitter - så hvad
med, at vi laver en epidemi?
|
