BERG-MARKETING.DK
indhold
  index-oversigt
 
En historie ved middagsmåltidet

 

Hun slog fejl på kasseapparatet!
Jeg havde købt en pakke skivet laks. På tilbud. 10 kr. Det frister jo lidt ekstra. Hvad der vel også er meningen.
Men de 10 kroner blev ikke fratrukket ved kassen.
- Hov, der er rabat på laksen!
- Det kan jeg ikke gøre noget ved!
- Nå, Men hvad så?
- Du kan gå hen til chefen derhenne. Jeg kan ikke rette det her.
Man får jo helt ondt af disse mennesker. En kættersk tanke fløj tilbage i tiden. Der var engang hvor kasseskuffen kunne åbnes igen, hvis der blev givet galt tilbage.
Nå, men hen til herren i kitlen og de tre kuglepenne i brystlommen.
- Dav, jeg har fået ti kroner for lidt tilbage.
- Nå?
- Ja, æh, så var det jo, at kassedamen sagde, jeg skulle gå hen til dig. Hun måtte ikke give mig dem. Der er altså 10 kroners rabat på laksen
- Må jeg lige se din kassebon!
- Min kassebon? ... Jah ...
Nu har jeg altså det "problem" at jeg bare smider denne strimmel ned i bunden af min indkøbstaske. Nå, jeg fandt den blandt den snes der var hobet op fra månedens indkøb. Lettet sagde jeg
- Her er den!
Med et Gud-hvor-det-dog-ligner-din-type-blik sagde de tre kuglepenne:
- Jamen, du har jo ikke købt laks. Du har købt røgede sild!
- ?
- Du kan jo selv se her. Der står ikke noget om laks. Hvis du havde købt laks havde du jo automatisk fået rabatten!
Triumfen nærmest boblede i hans stemme og kuglepennene sitrede.
For ikke så mange år siden havde jeg sagt undskyld - og stille undret mig over, at den røgede sild havde foretaget hamskifte til lakseskiver.
Men i dag er jeg mere stædig. Så jeg fik fremstammet:
- Jeg har altså købt laks!
- Det kan vist ikke passe. Så må jeg selv se efter!
Jeg kunne næsten høre den uudtalte tilføjelse: "lille De"
Jeg hader at nogen ser i min taske. Den er ligesom min egen; helt privat.
Men vi skulle vel videre. Så jeg lod ham kigge. Heldigvis havde jeg ikke købt ret meget. Og sandelig om ikke han også kunne se at den skivede laks ikke var en røget sild.
- Nå, så må vi hen til kassedamen
sagde de tre kuglepenne - triumfen var slået over i irritation over den besværlige kunde. Tidsrøver!
Over til kassen. Lav fortrolig snak med damen. En papirlap blev skrevet.
Og miraklet skete. En 10'er (den så nu ikke ud af meget i denne situation - sådan nærmest mikroskopisk lille ...) blev rakt til mig - med en agressiv mine der udtrykte: kan vi så blive fri for mere vrøvl.
- Tak, sagde jeg. På vej ud og lige til nu her ved bordet har det ærgret mig at jeg var lige ved at tilføje et "undskyld". Og jeg har prøvet at finde ud af hvad der egentlig skete. En ting er at der sker en fejl ved kassen. En ting er at teknikken og kontrolsystemerne - eller bare nogle retningslinier - forhindrer damen i at rette fejlen på stedet. En ting er at jeg skal gå hen til en anden i butikken og forklare og redegøre.
Men det er næsten ikke til at bære at man ikke bliver troet. At man som en anden butikstyv skal lade sig visitere.
Og at ordet "undskyld" for slet ikke at tale om den lange sætning "vi beklager" åbenbart er fjernet fra butikspersonalets vokabularium.
Men det er måske grunden til at man i annoncer for den lokale butik aldrig mere ser ordene: høflig betjening.
Det er ikke moderne mere.
Sandfærdig historie? Ja. Og næppe mange vil tvivle på det! Og det er det mest sørgelige.

Værtskabelighed
Har du mod på at læse flere eksempler fra det virkelige liv? Så kan jeg stærkt anbefale Henrik Meng's "Værtens bedste service!". Udover en bred gennemgang af, hvad begrebet "værtskabelighed" er, får vi en stribe konkrete eksempler på service - både de gode, opbyggelige og hyggelige og de, der er alt det modsatte. Kan anbefales som julegave til alle, der møder kunder (og hvem gør ikke det). For at citere fra indledningen: Vi ved at begejstring smitter - så hvad med, at vi laver en epidemi?

 
tilbage til service
© Indholdet på disse sider må gengives med kildeangivelse og link. URL: www.berg-marketing.dk