|
|
Positionering
i forhold til konkurrenterne er nøglen til præference. Hvis
man ikke adskiller sig fra konkurrenterne er der jo ingen grund til at
blive udvalgt.
Vær
anderledes
Larry Taylor bruger i sin bog "Be
an Orange" sammenligningen appelsinen versus alle æblerne for
at understrege dette centrale krav i markedsføringen: Adskil dig
fra konkurrenterne.
Hvis man ikke gør det har man i realiteten kun én afsætningsparameter:
prisen.
Uden ansigt
Når man forsøger at placere sin virksomhed i et flerdimensionalt
diagram, er den svageste position inde i midten - det, der af og til
betegnes som den grå zone. Selv en placering i et af de dårlige
felter - fx karakteriseret ved dårligt prisforhold og dårligt
kvalitetsforhold - kan være (men er bestemt ikke altid) en bedre
position end den intetsigende i midten, hvor virksomheden ikke på
nogen væsentlige punkter har skabt sig en profil hos kunderne.
Eksempel
Personligt synes jeg det er en fremragende position, som Skoda har skabt
sig. Fra at være betragtet som den grimme ælling, hvor navnet
signalerede næsten alt negativt ved en bil - kvalitetsmæssigt,
prestigemæssigt mv - OK, prisen var lav, men alt var også
derefter - over til et køretøj, hvor du næsten vender
om på det hele. Hvis du virkelig er så tåbelig at købe
en anden bil, Audi fx, så gør det da. Jeg køber en
Skoda, med en Audi motor, med alt det moderne, med smart design, og så
sparer jeg en masse penge i forhold til andre biler med de samme egenskaber.
Det er bare flot. Mon ikke vi er flere, der forundrede og skeptiske så
til, da relanceringskampagnen startede.
At så Skoda allerede en gang tidligere, tilbage i halvtredserne,
var en særdeles attraktiv bil, er en helt anden historie.
Mange
muligheder
Det kan være hjælp til en strategisk formulering af et mål
for den positionering, man ønsker på markedet, at prioritere
ens virksomhed ud fra en palet af en række tænkelige positioneringskriterier.
Den viste grafik angiver blot nogle af de eventuelle muligheder.
Konkretisering
I det konkrete tilfælde må man være lidt mere præcis.
Fx beskrive hvad der menes med "kvalitet" og leveringsgarantien.
Øvelsen kan hjælpe til at skabe klarhed over egne styrker
versus konkurrenternes.
Produktstigen
Hvor mange mærker kan vi huske? Flere psykologer har beskæftiget
sig med dette spørgsmål - hvor meget kan vi rumme i vores
hoveder. Det maksimale antal er et etcifret tal! Hvis nogle interesserer
sig virkelig meget for det givne vareområde kan vi nærme os
de ti. Men meget hyppigt er tallet nede på tre-fire stykker. Nogle
gange, ved lavinteresse-produkter, blot et enkelt mærke (eller slet
ingen). En god metafor er en produktstige. Den har et antal trin afhængig
af, hvad folk kan huske. Ifølge George A. Miller (citeret af Williams)
aldrig mere end syv trin. Opgaven er så at være med på
stigen, og herefter at kravle så højt op som muligt. Alle
undersøgelser bekræfter at der en entydig korrelation mellem
kendskab og markedsandel. Men folk husker kun et mærke, hvis der
er noget at hænge erindringen op på. En klar positionering.
Memories
are held in our mind as networks of connections, accessed by pathways.
The more often pathways are used, the stronger the memory. So the
harder you work at 'encoding' a memory, the more durable that memory
will tend to be.
However, we possess another type of memory system, known as implicit
memory. Implicit memory operates automatically without our realising
it, and tests show that it can be even more durable than conventionally
encoded memory. This suggests it might be the memory system which
gives advertising its hidden power.
Kilde: Robert
Heath: The Hidden Power of Advertising. 2001.
Se også fx underbevidst
påvirkning |
Positionering i forhold til en konkret konkurrent
Sammenlignende reklame er tilladt. Men på betingelser - jf.
Markedsføringsloven. En klassisk succeshistorie
er Avis, som positionerede sig åbent som nummer to i forhold til
Hertz. Men at de netop derfor gjorde sig umage (We try harder). Der findes
andre cases, men også eksempler på at sammenligningen har
været en god reklame for konkurrenten! Så både lovgivnings-
og effektmæssigt er der grund til at være på vagt -
og fx teste reklamen på forhånd.
Ofte vil mulighederne ligge i hurtigere at få en plads på
trappestigen, fordi forbrugerne får noget at hænge deres erindring
op på. Herhjemme så vi et markant eksempel på sammenlignende
reklame i 1970'erne, hvor Faxe placerede sig som den lille udbyder mellem
giganterne Tuborg og Carlsberg - "Undskyld, hvis jeg skubber lidt
til jer!". De - dengang - to bryggerier synes ikke det var så
sjovt og fik kampagnen, der var særdeles virkningsfuld, stoppet.
Læs mere i Børge O. Madsen's
"Det var bare reklame".
Association
I beslutning om positioneringsstrategien kan det være en hjælp
med en personificering - en associationsøvelse.
Tyranniet af enten/eller
Vi er ofte tilbøjelige til at placere vores meninger i modsat rettede
kasser. Enten er en person det ene, eller også det andet. Ikke både
og. Det er det, Jean-Marie Dru betegner
som "the Tyranny of the Or". Man kan ikke både være
kreativ og strateg. Man kan ikke både
være sproglig og matematisk. Og den firkantede opdeling går
i lige så høj grad på virksomheden og produkter. Det
anses ofte som uforeneligt at kendetegne et produkt som holdbart og fornuftigt,
samtidig med at det er sidste mode. At en virksomhed karakteriseres som
seriøs og solid strider mod at den samtidig betragtes som frontløber
med at gå nye veje. Synspunktet er universelt (og støttes
måske en del af vores accept af forskellene mellem højre
og venstre hjernehalvdel), men er ikke desto mindre forkert. Der er intet
i vejen for at man kan være begge dele. Tværtimod kan det
være vejen frem til en klar profilering at vælge egenskaber,
der traditionelt betragtes som uforenelige. At man så har en opgave
med at komme over en troværdighedstærskel kan, rigtig håndteret,
konverteres til en unik kommunikation.
Positionerings-værktøj
Der er mange måder til systematisk at finde frem til og beskrive
positioneringsmulighederne og -strategien. David
Taylor opstiller en grafik - med understregning af at der kun er tale
om en af mange muligheder. Taylor er dejligt nede på jorden i sin
bog, fx i sit afsnit "Content is king": "Like all strategy,
positioning is the process of answering a few simple but important questions,
such as 'Who is your core consumer?' and 'Why should they buy your brand?'
Above all, positioning is about sacrifice and avoiding the 'air raid shelter'
syndrome that so often trips teams up. Here, people put every idea possible
into the positioning and so end up with a strategy that is flabby, unfocused
and not much use to anyone. This problem is aggravated when a committee
writes the positioning, as this always leads to a watered-down compromise
without any edge.
In contrast, when it is clearly and tightly defined, positioning can be
a central tool for helping boost return on brand investment. It inspires
and guides the team, giving a clear picture of both the 'job' the brand
needs to do and the 'human side' to be reflected in tone and feel. It
should become an integral part of how the brand is run and not be a piece
of paper that gathers dust in the cupboard."
| |
 |
Realiteterne
Som Hans Prehn skriver i sin bog
Mordet på kreativiteten: "Den 18. november 1988 sprænges
en bombe på d'Angleterre i København. For første
gang dokumenteres det, at ni ud af ti virksomheder, produkter og
detailhandlere ikke er i stand til at forklare sig så godt,
at bare 10% af kunderne fatter forskellen. Tolv år senere
konstaterer vi, at det står lige så skidt til. Det skyldes
formentlig en fejl i kundernes hjerner. ..". En del andre undersøgelser
viser, at vi har svært ved at huske mere end fire til fem
mærker/brands inden for hver varekategori. Og selv om vi husker
mærkerne er det mere undtagelsen end reglen, at vi har en
opfattelse af, at der er forskel mellem dem.
Den dokumentation, Hans Prehn refererer til, er en analyse baseret
på interviews af 3.000 forbrugere omfattende 354 mærker/virksomheder/detailhandelskæder
i 43 produktgrupper. Grundspørgsmålet i analysen var
formuleret således: "Blandt de mærker, som De kender,
er der så ét, som De synes er i en klasse for sig,
det vil sige, som De opfatter som langt bedre end de øvrige
mærker? Eller er alle eller flere mærker nogenlunde
lige gode".
Nu er det jo ikke sådan at 90% af de deltagende virksomheder
er sløve og ikke forsøger at skabe sig en klar positionering
i forhold til konkurrenterne. Men det fortæller tydeligt hvor
svært det er at differentiere sig tilstrækkeligt klart,
så kunderne får noget at hænge en præference
op på. Eller som Prehn skriver: "I betragtning af at
der f.eks. er flere indregistrerede varemærker, end der er
ord i en normaldanskers sprog, er der altså en ret lang kø,
der står og venter derude. Og langt de fleste bliver stående."
Se også kommunikationsstøj,
opmærksomhedsværdi
og boligmangel.
|
|
|