Det har generet mange marketingfolk specielt på konsumentmarkedet at måtte erkende at indplaceringen af forbrugerne i faste segmenter fx bestemt efter livsstilssegmenterne er blevet mere eller mindre uanvendelige på grund af forbrugernes flakkende adfærd.

Livsform
Når man har tilstrækkelige økonomiske midler, men samtidig stærkt begrænset tid, resulterer det i en hektisk livsform, hvor fritiden - alt det, der ikke er skemafastlagt og afhængigt af et tvungent samkvem med andre - skal anvendes intensivt og oplevelsesrigt.
Hedonisme bliver en livsform for mange.

En naturlig følge af mulighederne?
Forbrugsmønsteret kan umiddelbart ses som paradoksalt og kaotisk, men er nok snarere en logisk konsekvens af livsvilkårene. Man optimerer sin væren i de situationer, hvor ens frihed tillader det. Måske er udbredelsen af mobiltelefonen medvirkende til den flakkende og jagende tilværelse. Den giver mulighed for at tilfredsstille et privat- og erhvervsmæssigt krav om kontaktmulighed og er derfor måske en velkommen undskyldning for at kunne leve livet selvcentreret og selvrealiserende. Her og nu.

Optimalisme erstatter minimalisme
Helle Mathiesen opstiller i en artikel i TID & tendenser (2001) optimalismen som afløseren for minimalisme, som siden midten af 1990'erne efter hendes mening har været trenden inden for interiør, mode og arkitektur. "Minimalismen dannede basis for en ny periode med eksperimenter og innovation. Livsstilsmæssigt fik vi ro i en periode. Mest ekstremt kom minimalismen til udtryk i tøjet, hvor modefarverne gennem tre år var sorte og grå. Men nu er vi atter parate til et liv med det hele. Her i begyndelsen af det nye årtusinde ser det ud til, at mennesket kan håndtere både stress, eftertænksomhed, ro og larm, fart og langsommelighed - og vi vil have mest muligt ud af det hele. Reaktionen imod minimalisme bliver således en form for maksimalisme eller optimalisme."