|
|
Den
amerikanske psykolog Abraham Maslow
udarbejdede i 1940'erne sin berømte behovspyramide som er
baseret på at visse behov, fx for føde og sikkerhed,
skal tilfredsstilles før andre behovstilfredsstillelser bliver
relevante, fx behovet for selvrespekt og selvrealisering som udfoldelse
og kreativitet.
Prioritering, men ingen faste grænser
Behovshierarkiet skal ikke opfattes stringent som at man ikke stiler
mod behovstilfredsstillelse på et højere niveau, før
der er fuld behovstilfredsstillelse på laget nedenunder. Men
pyramiden angiver en naturlig prioritering, som er bestemmende for
retningen og styrken af forbrugernes efterspørgsel. Eller
sagt på en anden måde: Så længe de nedre
behov ikke er tilfredsstillet i tilstrækkelig grad vil de
højere behov ikke komme op til overfladen. Læs mere
om prioriteringen under Creative Man.
Bevægelse
Forbrugeren kan bevæge sig såvel op ad som ned ad i
behovshierarkiet afhængig af den aktuelle levestandard. Pyramiden
viser således den relative vigtighed af hvert behov for en
given tid, snarere end den er et udtryk for en livscyklus.
Øverste
lag
Mange forbrugere i Danmark befinder sig i en situation, hvor behovstilfreds-
stillelsen retter sig mod pyramidens top. Fokuseringen er ikke på
at overleve, men på at realisere sig selv. En fødevareproducent
vil fejle, hvis han argumenterer for man skal spise hans produkt
for at stille sulten (med mindre han sælger til eventyrere
som skal en 3 måneders tur til Sydpolen uden hjælpere).
Tværtimod indkøbes madvarer ikke sjældent (af
manden) som råvare til selvrealisering og anerkendelse.
Livsstilstyper
VALS modellen (Values and Lifestyles), udviklet af analytikere på
Stanford Research Institute (nu SRI International) viser 9 forskellige
livsstilstyper, som kan sammenholdes med Maslows pyramide.
De nederste 3 er Maslows "survival, security and belonging".
På dette trin er forbrugerne nødsaget til at koncentrere
sig om at tilfredsstille deres grundlæggende behov.
Herefter foregår der en opsplitning.Nogle forbrugere bliver
de udadvendte og andre bliver indadvendte. Ultimativt tilegner forbrugeren
sig en integreret position, hvor hensyn og respekt for andre kombineres
med viden om og hensyn til egne behov og ambitioner (A.
Mitchell).
Hedonisme
Livsnyderbegrebet har med den stigende levestandard fået markedsføringsmæssig
betydning. Hedonismen er med i livsstilsopdelingerne og optimalisme
er betegnelsen for ønsket og bestræbelserne for at
få mest muligt ud af livet.
Forståelse af det aktuelle behov
Behovet er ikke en éntydig størrelse. Dels kan forbrugeren
være skizofren i sit indkøbsopførsel som omtalt
under livsstil. Dels kan der være
tale om et situationsbestemt behov. Barnes
nævner som et eksempel virksomhedslederens behov for hotelservice
ved en virksomhedskonference sammenlignet med behovet, når
familien tilbringer en weekend samme sted. Hvor det første
kræver præcision i betjening kræver det sidste
et afslappet miljø. Det er vigtigt for udbyderen, her hotelpersonalet,
at forstå behovet og at
være i stand til at tilpasse ydelsen efter behovet.
Kommunikation
af følelser
Iøvrigt har Barnes arbejdet videre med sin model
"The Four P's - a Different View" ved opstillingen af
keglemodellen med de samme fire niveauer og med overbygning af de
emotionelle elementer. Hermed tænkes på de følelser,
der kommunikeres, formuleret gennem ofte hårfine eller spidsfindige
bemærkninger, som medarbejderne måske ikke selv er bevidste
om, men som kan have afgørende indflydelse på, hvordan
kunden føler.
Femte niveaus betydning
Mange analyser viser at utilfredshed hos en kunde ikke har noget
at gøre med selve produktet eller de tilknyttede processer
for at levere produktet. Man kan være tilfreds med dette,
og alligevel er slutresultatet en utilfredshed, som kan være
en afgørende hindring for at skabe en tæt
relation til kunden og ultimativt til valg af anden leverandør.
Det er der-for vigtigt at være opmærksom på dette
"femte niveau" som kan være det altafgørende
for differentieringen i forhold til konkurrenterne. Og for at skabe
tilfredse og loyale kunder.
Fornemmelse for nuancer
Opdelingen mellem fjerde og femte niveau - det emotionelle og interaktionen
- er i et vist omfang baseret på fornemmelser og nuancer,
hvilket fremgår af nedenstående beskrivelse af mulighedern
for at henholdsvis at forbedre værdien af den enkelte elementer
og at reducere svaghederne:
| |
 |
|
Opfølgningens betydning for kundens tilfredshed
Der kan også være tale om kommunikationen, eller manglen
på samme, efter levering af produktet. Med det stigende behov
for hjælp og vejledning ved ibrugtagning af elektronisk baserede
produkter er telefonkontakt blevet en nødvendig og udbredt
kontaktform. Og mon der findes nogen mere, der ikke - både
som professionel og privat kunde - har oplevet frustrationerne ved
denne form for kontakt? Ventetid. Optaget. "De er nummer 32
i køen". Og hvis man så har tålmodighed
til at vente, kommer man i kontakt med en person, som henviser til
en anden person, man heller ikke kan komme i kontakt med uden ekstrem
lang ventetid.
Vi er i en situation hvor omvendt den perfekte telefonsupport totalt
kan overskygge en eventuel utilfredshed
med produktet.
| Noget af dybden
af Maslows tanker i forbindelse med behovspyramiden fremgår
af et brev, Maslow skrev til John D. Rockefeller III, citeret
i Maslow Business Reader. Et enkelt citat: "I am sure that
you will find of the greatest interest my finding that self-actualizing
people, that is, people who have been reasonably gratified in
their needs for safety, belongingness, affection, dignity, and
freedom to develop their own personal potentialities, that such
people then become motivated no longer by their basic needs
but, rather, by what I have called metamotives - but which turn
out to be essentially the intrinsic values, the eternal verities,
the values of Being. These include, as you have pointed out,
beauty. But also there is a considerable evidence to show that
you can add to fill out the picture of these metaneeds truth,
excel-lence, order (in the mathematical sense), unity, perfection,
and so on." |
Kritik af Maslows behovspyramide
Der har, mig bekendt, ikke været sat spørgsmålstegn
ved rigtigheden af Maslows behovspyramide, formentlig fordi den
umiddelbart virker så indlysende rigtig.
Men Jørgensen (Tænk
Fremtiden) omtaler Maslows kollega Clare W. Graves' kritik i "Detoriation
of Work Standards" - HBR September-October 1966. Kritikken
gik på at Maslow ikke forklarer, hvorfor mennesket
har ændret sig over tid, men holder sig til at klassificere
og strukturere behovene.
Første livsstils-opdeling
Graves beskriver i ovennævnte artikel hvorledes mennesket
over tid har erkendt og løst problemer - som individ og som
gruppemedlem (betegnet den biopsykosociale udvikling). Og
Graves mener at menneskets psykologiske udvikling bestemmes af ændringen
i eksistensvilkårene. Graves opstiller nedenstående
7 stadig aktive tænkemåder som mennesket kan placeres
i. Opdelingen er interessant som baggrundsstof for den senere fokusering
på livsstils-segmenter.
| BETEGNELSE |
MOTIVATION |
VÆRDISYSTEM |
LEDES VED |
| 7. Pacifistisk individualisme |
Information |
Erkendelsesbaseret |
Accept og støtte |
| 6. Agressiv individualisme |
Selvaktualisering |
Selvcentreret |
Fastsatte mål, metodefrihed |
| 5. Gruppeorienteret |
Samhørighed |
Gruppens normer |
Samarbejde, instruktion |
| 4. Agressiv magtsøgende |
Indflydelse |
Magt |
Regler og tvang |
| 3. Eksistensbevidst |
Tryghed |
Orden |
Moralisering og regler |
| 2. Ikke-eksistensbevidst |
Overlevelse |
Totems og tabuer |
Demonstration og pres |
| 1. Sprogløs |
Fysiologisk |
Amoralsk |
Kontrol |
|
|