Vi står ikke sjældent i en situation hvor kun analyse af en begrænset del af universet eller segmentet er relevant som beslutningsgrundlag.

Hvorfor går kunderne?
Eksempelvis kan vi stå i en situation hvor tabet af kunder vokser. Da problemet er steget den sidste tid og da kundernes erindring er ret kortvarig er det irrelevant at gennemføre interviews blandt samtlige kunder der har forladt os de sidste år, men i stedet koncentrere interviewene til de kunder, der har forladt os den sidste måned. Hvad har de købt i den sidste tid? Faldt deres køb gradvis eller var det en pludselig afbrydelse?.Hvem betjente dem? Hvilken konkurrent er de gået til? Hvorfor gik de? Hvorfor valgte de den anden konkurrent? Etc.

Hvad får kunderne til at blive?
Et andet eksempel kan - modsat - være at analysere hvorfor nogle af vores kunder bliver hos os i mere end 10 år. Hvilke særlige forhold karakteriserer disse kunder fx mht indstilling og motivation, indkøbsmønster mmm?
Eller hvorfor findes der kunder med meget lav indkøbsfrekvens, eller meget stor? Eller med en efterspørgsel efter specielle produkter, men ikke de iøvrigt mest salgbare?

Besparelse af tid og penge
Der kan spares tid og penge på at begrænse analysen til de personer der pga af deres marginal-karakter kan give os informationer der fokuserer på problemet, i stedet for at få de bredere repræsentative analyseresultater hvor gennemsnitstallene kan skjule de vigtige informationer.

Koncentration
Selvfølgelig kan man opnå en del af de samme resultater ved krydstabuleringer i et stort materiale. Problemet er imidlertid, bortset fra omkostningerne, at man sjældent formulerer sit analysedesign så præcist ved de brede undersøgelser. Jo mere man fokuserer på mulige problemer i sin hypoteseopstilling for en afgrænset, mere homogen gruppe i relation til analyseformålet, jo mere klart og dybdeborende vil eksempelvis spørgsmålsbatteriet blive udformet.