|
|
Opdeling efter livsstil er - udover de mere "kontante" demografiske
og socioøkonomiske opdelinger som geografi, alder, indtægt
etc. - det mest udbredte segmenteringsgrundlag på det private marked.
Sproget mellem media- og marketingfolk er formentlig helt uforståeligt
for udenforstående når der tales om at "vi går
efter det blå segment" og lign.
RISC og Kompas
RISC - Research In Social Change - placerer værdierne todimensionalt
med modernisme/traditionalisme op ad ordinaten og pragmatisme/idealisme
ud ad abscissen.
Kompas-segmenteringen opdeler forbrugerne i livsstils-segmenter som vist
i figuren, hvor ordinaten i diagrammet skiller mellem det moderne og det
traditionelle, men abscissen deler op mellem det fællesskabsorienterede
og det individorienterede.
I det grønne segment har vi de moderne, fællesskabsorienterede,
i det blå felt de moderne, individorienterede, etc.
Gallup
Kompas
Gallup Kompas arbejder med ialt 8 segmenter, idet der er skudt et ekstra
segment ind mellem hver af de ovennævnte 4. Således får
vi segmentet moderne fællesskabsorienteret i nordvest, det moderne
individorienterede i nordøst, etc. For de mærkevarer og media,
der er medtaget i analysen, kan vises interessante og ofte tankevækkende
profiler.
Det grå midterfelt er de personer, der hverken er det ene eller
det andet.
Grov opdeling
Det er også et udtryk for den væsentligste kritik mod opdeling
i livsstilssegmenter.
Som groft værktøj kan livsstilene anvendes. Men også
kun som et groft værktøj. Det er noget med at man klipper
en tå og hugger en hæl for at få skoen til at passe.
Gang på gang vil man erkende under arbejdet med et konkret produkts
profil at man faktisk ikke kender nogen som helst, der passer perfekt
ind i et af de beskrevne segmenter. Indplaceringen er baseret på
gennemsnitstal - om en person eller persongruppe ligger over eller under
gennemsnittet - fastlagt gennem besvarelsen af en stribe spørgsmål,
der belyser orienteringen på de 2 dimensioner. De "grå"
zoner - ikke alene i centrum, men i overgangen mellem felterne, er store.
Vi nærmer os en situation, hvor de "rene" felter er de
mindste. Eller sagt på en anden måde: overlapningerne opleves
nogle gange som mere reglerne end undtagelserne.
Mini Risc
I Mini-Risc undersøgelserne, som er baseret på 15 spørgsmål
karakteriseret ved at have størst forklaringsgrad for at opdele
i segmenterne, kan ca. 65% af befolkningen placeres rigtigt. Den resterende
trediedel placeres i det segment, som ligner det "rigtige" segment
mest muligt.
Mere heterogenitet, mindre homogenitet
Årsagen til den begrænsede præcision er i og for sig
enkel at forklare. Vi - forbrugerne - er mere og mere os selv. Vi har
råd til (i hvert fald meget mere end tidligere) at tilfredsstille
vores egne mindste ønsker og tilbøjeligheder. Vi kan stadig
inddeles i forholdsvis homogene grupper med hensyn til specifikke karakte-ristika.
Men dels bliver fællestrækkene færre, dels bliver grupperne
mindre og mindre.
Dette er samtidig det centrale grundlag for CRM
- den individuelle kundebetjening baseret på det forbrugs- og indstillingsmønster,
der karakteriserer én selv.
VALS (Values and Lifestyles) er en "psykografisk"
opdeling i otte kategorier.

Upræcise livsstilsindstillinger
Hanne Hartvig Larsen sagde på et på-vej-hjem-møde i
Afsætningsøkonomernes Klub på Handelshøjskolen
i 1993: "Fra 60'erne og op til i dag har vi arbejdet med upræcise
livsstilsinddelinger. Vi finder sammenhænge, men vi ved ikke rigtig
præcis hvilke." Postulatet passer helt fint også til
vores segmenteringsmuligheder i dag. Hanne Hartvig Larsen fremhævede
dengang benefit-segmenteringen som den
bedste.
Den skizofrene forbruger
Når livsstilssegmenterne skal anvendes med stor varsomhed hænger
det også sammen med forbrugernes tilsyneladende usammenhængende
eller paradoksale adfærd. En mand går måske ind og køber
en dyr Boss habit; og på vejen hjem køber han ind hos Fakta
eller bestiller en billigrejse til Mallorca. Eller kvinden der køber
ekstremt dyrt undertøj og læser den Blå Avis i sin
jagt på en brugt barnevogn. Sammenhæng? Ingen. Årsag?
"Det er nu den måde, jeg foretrækker det!"
Mange i samfundet har en levestandard som muliggør en livsstil,
hvor man bevidst optimerer sit liv og sit
forbrug. En form for hedonisme, men i nok så høj grad rettet
mod optimering af de immaterielle værdier.
Et relativt nyt (2003) udtryk for skizofrenien er "mood consumption"
som netop beskæftiger sig med at forbrugeren nogle gange køber
luksuriøst, andre gange (med andre varer) køber ind i discountbutikken
eller går efter udsalgstilbudet (Berlingske Tidende 14. marts 2004
- og style-vision).
Segmentering efter livsværdi-prioritering
Ovennævnte livsstilssegmenteringer er baseret - mere eller mindre
- på de medfødte og de miljø- og kulturbestemte faktorer.
Med den højere levestandard har fulgt en stigende og bredere kritisk
indstilling til og mindre automatisk accept af at økonomisk velfærd
- pengerigelighed - er livets største værdi. Mange har mulighed
for at udskifte penge med fx mere fritid - og udnytter denne mulighed.
Og med den stigende og udbredte velfærd falder også den prestigemæssige
værdi ved pengerigelighed.
The Henley Centre har forsket i befolkningens bevidste valg mellem de
fem værdier penge, viden, tid, energi og rum. Dette bevidste valg
kan være et relevant segmenteringsgrundlag:
"Til trods for,
at vi er 65% bedre økonomisk stillet end for 15 år siden,
så er det intet, der tyder på, at vi er blevet mere tilfredse
med livet. En af årsagerne er, at vi har opnået den øgede
velstand på bekostning af fire andre livsværdier: Viden,
tid, energi og rum. Som forbrugere er vi blevet mere og mere bevidste
om disse fire livsværdier, og vi har indset, at de kan være
mindst lige så vigtige for vort livsindhold som penge.
Gennem de seneste to år har The Henley Centre forsket i, hvordan
forskellige forbrugere forholder sig til netop penge, viden, tid,
energi og rum. De mener, at menneskets holdninger til disse punkter
inddeler os bedre end gængse segmenteringsmodeller, som bygger
på oplysninger om f.eks. køn, alder, politisk tilhørsforhold
og indkomst.
Centeret understreger, at det essentielle er, hvad forbrugeren siger,
føler og mener om de fire værdier kontra penge, snarere
end hvad der er reel virkelighed. F.eks. viser det sig, at en del
af de mennesker, der føler sig henholdsvis meget rige og meget
fattige reelt har nogenlunde samme husstandindkomst.
Forudsigeligt nok anvender forbrugere de værdier, de mener at
have rigeligt af, til at skaffe sig nogle af de værdier, de
føler, de mangler. F.eks. anvender segmentet, der synes, de
har for få penge, men meget energi, sin energi på at gå
efter tilbud, når de shopper. Omvendt anvender segmentet, der
føler, de har mange penge, men lidt tid, flere penge på
produkter og serviceydelser, som kan spare dem tid.
Det kan altså betale sig at undersøge, hvilke værdier
ens segment vurderer, de er i overskud/underskud med, før man
som virksomhed og reklamebureau begynder at kommunikere med dem!
Flere oplysninger om The Henley Centres forskning på www.henleycentre.com."
Kilde: TID &
tendenser, nr. 3 juni 2002: Værd at vide om forbrugeres
forhold til penge. |
Segmentering efter livssituationen
Den forbruger, der som ung tilhører eksempelvis det moderne, individorienterede
segment, ændrer naturligvis ikke på en tallerken sine grundlæggende
indstillinger og synspunkter - til politik, etik, miljø etc, fordi
hans familieforhold ændres p.g.a. at hans situation ændres
- fx fra at være single med mange penge til egen disposition til
en husstand med tre børn og ingen lommepenge. Men forbrugsmønstret
tilpasses. Den tilsyneladende skizofrene forbruger, jf. ovenstående,
kan være særdeles stabil, blot med nødvendig tilpasning
til den aktuelle situation. Det er samtidig indlysende at mærkevalg
- og i et vist omfang forbrugsomfanget - påvirkes heraf. Segmenteringsbeskrivelse
som basis for den kreative budskabsudformning og markedsføringskonceptet
i det hele taget bliver ikke enklere af dette forhold - men rigtigere.
|