Kommunikationsstøj

BERG-MARKETING.DK
	indhold
		index-oversigt

Kommunikationsstøj

herbert simon Vort samfunds ekstreme kommunikationsbombardement af os alle er markedskommunikationens største udfordring.

Konkurrence om opmærksomhed
En undersøgelse lavet af Gallup og IFTF (The Institute for the Future) blandt Fortune's 1000 virksomheder viste at over 70% af de ansatte følte sig overvældede af de mange krav på deres opmærksomhed. Mange fik ca. 200 henvendelser via deres kommunikationsmidler dagligt (også referet i dagbladet Børsen, 1.9.98).

Reklameomfanget
20 milliarder kr. anvendes (2000) til reklame om året. Det er 55 millioner om dagen. Godt 10 kroner pr. indbygger, stor som lille, pr. dag.
Ifølge den canadiske forbrugerbevægelse Adbusters rammes det nordamerikanske menneske af cirka 3.000 markedsføringsbudskaber i døgnet. Samtidig har American Academy of Pediatrics regnet ud at amerikanske børn ser cirka 20.000 reklamer hvert år. (Kilde: tænk+test, marts 2003.)
Og så er der al den anden information og kommunikation - mellem familiemedlemmer, venner, kolleger, og den øvrige informationsformidling fra aviser, radio, tv, Internettet og meget mere.

Bombardement
En beregning viste for nogle år siden (1998), at vi udsættes for ca. 15.000 eksponeringer pr. dag. Nogle noget mindre, andre noget mere. Men for alle en mængde, som vi slet ikke er i stand til at kapere. En nylig undersøgelse (2001) i USA nævner 3.000 commercials i snit pr. indbygger, pr. dag.
Så sent som i 2012 på DMA konferencen i Las Vegas gentog D. Mastervich, U.S.Postal Service, tallet 3.000 mediebudskaber pr. dag. Men tilføjede, at forbrugerne "will pay attention" til 52 af budskaberne. De vil positivt huske 4 budskaber ! "The chance they will remember your ad is 0,013%".

Umuligt at nå det hele
Resultatet er stress og utilfredshed. Mange af os føler dagligt at vi ikke når at se og læse det, vi gerne vil nå - eller det, som vi føler vi bør nå.
Hvor mange nikker ikke genkendende til situationen: Fredag eftermiddag tages stakken af fagblade under armen med hjem. Mandag morgen bæres den ind igen, ulæst. Afkrydses for læst og sendes videre i distributionen. Måske dårlig samvittighed. Men trykket af stressens damp er lettet lidt. Et par dage måske. Eller der er 76 ulæste e-mails i postkassen. Det bliver ofte ikke den grundige læsning, før delete tasten anvendes for at få ryddet op og komme videre.

For meget elektronisk kommunikation er usundt
Den elektroniske kommunikation blandt danskerne er eksploderet de sidste år og stiger stadig. Det er ikke sundt mener flere eksperter.
Vi bliver utålmodige, fordi vi bliver vant til den hurtige kommunikation, påpeger idehistoriker og projektleder på Instituttet for Fremtidsforskning, Henrik Kristensen. Mennesket er af kød og blod og har ikke en rytme, der svarer til teknologien, siger IT-journalist Ole Grünbaum. Og forfatter, præst og samfundsdebattør, Asger Baunsbak-Jensen, mener, at politikerne lukker øjnene for, at der er ved at blive skabet et usundt samfund med psykisk nedslidning blandt danskerne.
Hver dag sender danskerne fire millioner sms-beskeder og 47 millioner e-mails, hvilket svarer til 10 e-mails per dansker hver dag. Ifølge underdirektør fra IT- og Telestyrelsen, Finn Petersen, vil udviklingen kun gå en vej - nemlig en højere vækst i forbruget af elektronisk kommunikation, skriver Kristeligt Dagblad.
iflg Infopaq.dk nyhedsbrev [05-04-2002 08:53]

Vores redning
Vi har rent faktisk et filter i hjernen - placeret bagerst, så det er godt beskyttet mod vejrliget .
Uden dette kommunikationsfilter, eller perceptionsfilter, ville vi ikke kunne overleve. Filtret sørger for en frasortering af indtrykkene således at vi - ubevidst og ureflekterende - kun beskæftiger os bevidst med de budskaber, som vores indre jeg siger at vi er interesserede i. Og ingen andre.

"Consciously or unconsciously, we select salient information that we need to commit to memory from the blooming, buzzing confusion of the environment around us. To help in this selection, we possess quite elaborate blocking or filtering devices to prevent new information from cluttering our memories."
S. Rose: The Making of Memory. Bantam Books, Uxbridge, UK. 1992.

Målretning og frasortering
Da kunder ikke er ens, ikke tænker ens og ikke har ens interesser og præferen-cer, er segmentering en nødvendighed for at få budskabet igennem. Så opgaven går altså ud på at udforme et budskab som netop de, man ønsker at henvende sig til, lader budskabet passere gennem filteret og beskæftiger sig med det. Og det kræver en stopeffekt, en opmærksomhedsværdi, der får modtageren til at udvælge netop denne information ud fra mængden.

Sendt budskab er ikke det samme som modtaget
Kommunikationsstøjen virker også stressende "den anden vej rundt". Førnævnte Gallup/ IFTFundersøgelse nævner at mange i deres arbejde bruger megen tid på at bekymre sig om, hvorvidt deres budskaber går igennem i den enorme mængde af kommunikation som udveksles hver dag. Det at sende et budskab til nogle betyder ikke altid at man kommunikerer med dem. Altså at budskabet er modtaget - og mere vigtigt, at det er læst og forstået.

Flere muligheder
I vores digitale kommunikations-samfund er det interessant at blive mindet om at andre former for kommunikation kan være mere effektiv. :

If you want to ...	Try this...
Confirm a message is received	Use several tools; bundle them
Transmit a document	Fax is best -- you don't need to worry about the traveller not connecting to email
Send an urgent message	Face-to-face; most view impersonal forms of communication, like email message requests, as rude
Communicate with a single person Communicate with a distributed group	Face-to-face or phone Group tool (email, voice mail, mail)
Build relationships	Face-to-face or phone
Source: IFTF, Pitney Bowes project, 1997-98, "Managing Communications in the 21st Century Workplace."

Den digitale informationsmængde
Hvis nogen skulle være i tvivl om at det ikke bare er for at lyde smart at vi siger at vi begraves i information, og at det vanskelige i dag er at frasortere information, findes der mange overbevisende tal om såvel den digitale informations eksplosion som anden information på siten www.sims.berkeley.edu/research/-projects/how-much-info.
Det er Peter Lyman og Hal R. Varian, der sammen med kolleger på Berkeley universitetet i Californien har forsøgt at kortlægge informationsmængden og -udviklingen.

Heavy information overload: the world's total yearly production of print, film, optical, and magnetic content would require roughly 1.5 billion gigabytes of storage. This is the equivalent of 250 megabytes per person for each man, woman, and child on earth.

Moderate information overload: read the Sound Bytes and look at the Charts illustrating our findings.

Normal information overload: read the Executive Summary.

Information deprived: read the detailed reports or download the entire Web site as a PDF file.

This study was produced by faculty and students at the School of Information Management and Systems at the University of California at Berkeley.

Abstract fra summary report:
The world produces between 1 and 2 exabytes of unique information per year, which is roughly 250 megabytes for every man, woman, and child on earth. An exabyte is a billion gigabytes, or 1018 bytes. Printed documents of all kinds comprise only .003% of the total. Magnetic storage is by far the largest medium for storing information and is the most rapidly growing, with shipped hard drive capacity doubling every year. Magnetic storage is rapidly becoming the universal medium for information storage.

Og hvad er så en gigabyte - og en terabyte?
Tallene er så svære at fatte at der er knyttet en omregning til noget mere forståeligt og jordnært - det er i hvert fald et forsøg på at trække tallene ned på et menneskeligt forståeligt plan:

Gigabyte [ 1,000,000,000 bytes OR 10^9 bytes]
1 Gigabyte: a pickup truck filled with paper OR a symphony in high-fidelity sound OR a movie at TV quality;
2 Gigabytes: 20 meters of shelved books OR a stack of 9-track tapes;
5 Gigabytes: 8mm Exabyte tape;
20 Gigabytes: A good collection of the works of Beethoven OR 5 Exabyte tapes OR a VHS tape used for digital data;
50 Gigabytes: A floor of books OR hundreds of 9-track tapes;
100 Gigabytes: A floor of academic journals OR a large ID-1 digital tape;
200 Gigabytes: 50 Exabyte tapes;
500 Gigabytes: The biggest FTP site.
Terabyte [ 1,000,000,000,000 bytes OR 10^12 bytes]
1 Terabyte: An automated tape robot OR all the X-ray films in a large technological hospital OR 50000 trees made into paper and printed OR daily rate of EOS data (1998);
2 Terabytes: An academic research library OR a cabinet full of Exabyte tapes;
10 Terabytes: The printed collection of the US Library of Congress;
50 Terabytes: The contents of a large Mass Storage System;
400 Terabytes: National Climactic Data Center (NOAA) database;
Petabyte [ 1,000,000,000,000,000 bytes OR 10^15 bytes]
1 Petabyte: 3 years of EOS data (2001);
2 Petabytes: All US academic research libraries;
8 Petabytes: All information available on the Web;
20 Petabytes: Production of hard-disk drives in 1995;
200 Petabytes: All printed material OR production of digital magnetic tape in 1995;
Exabyte [ 1,000,000,000,000,000,000 bytes OR 10^18 bytes]
2 Exabytes: Total volume of information generated worldwide annually.
5 Exabytes: All words ever spoken by human beings.
Zettabyte
[1,000,000,000,000,000,000,000 bytes OR 10^21 bytes]
Yottabyte
[1,000,000,000,000,000,000,000,000 bytes OR 10^24 bytes]
kilde: ttp://www.sims.berkeley.
edu/research/projects/how-much-info/datapowers.html - og
Roy Williams: http://www.ccsf.caltech. edu/~roy/dataquan/

Talgymnastik og -korrektion
De nævnte sammenligninger til noget mere fatteligt jordnært er glimrende. Men for en fuldstændigheds skyld skal det tilføjes at forfatterne til ovennævnte information, Peter Lyman og Hal R. Varian, er lidt hurtige i deres forklaring til udtrykkenes størrelse. En gigabyte, fx, er ikke 1,000,000,000 bytes eller 10^9 bytes. Den er 1,073,741,824 bytes. Forskellen skyldes den udbredte misforståelse at 1 KB (kilobyte) er 1.000 bytes. Den er 1.024 bytes! Man kan indvende at dette vel ikke spiller den store rolle. Men når tal opløftes i tocifrede potenser kan det gå hen og blive betragtelige forskelle. En MB er ca. 5% større end 1.000.000 bytes, en GB ca. 7% større end det runde tal. Og procenterne stiger med Terabyte, Petabyte etc. Man har forsøgt at introducere en ny terminologi, men som min søn Martin (Berg Consult) skriver til mig: "Indførelsen af disse nye udtryk - kebibyte, mebibyte, gebibyte - vil formentlig have samme udsigter som det danske pund (½kg), der efter at være blevet afskaffet i 1907 stadig i 1990 var den bedst kendte vægtenhed for bagerjomfruer, hvis bedsteforældre var født efter pundets afskaffelse."

Er du kommet så langt ned på denne side må det tilføjes, at kommunikationsmængden er steget, bare mens du har læst ovennævnte.
Berlingske Tidende havde den 1. november 2003 en artikel med overskriften: "Verden drukner i information".
"...Informationsalderen er .. ved at blive den store informationsskvalder, oplyser forskere på University of California i Berkeley..."
"Siden 1999 er information, som er lagret på papir, film eller disk, fordoblet, og jorden rundt producerede vi i 2002 materiale nok til at fylde verdens største bibliotek, Det Amerikanske Kongresbibliotek, 500.000 gange.
Det svarer til 800 megabyte information per person på jorden - eller det samme som en to meter høj stak bøger."
Og i bogen "Effective Public Relations" af Cutlip, Center og Broom, nævnes, apropos til de oven for nævnte tal fra U.S.A., følgende under overskriften "The Battle for Attention" på side 196, formentlig tal fra 2004/2005: "In the United States alone, book publishers issue more than 60.000 new titles each year. During the same period, a typical U.S. child watches television for 1,023 hours, including about 40.000 television commercials. By age 18, the typical person has seen 16.000 television murders. There are at least 150,000 magazines and periodicals in the United States, 13,476 radio stations, almost 12,000 daily and weekly newspapers, about 1,300 television stations, ubiquitous signage and billboard advertising, Internet pop-ups, and new media technologies too numerous to count. Each competes for audience attention. Estimating how many messages each of us is exposed to each day by all these media has become a complex game of probabilities. No doubt each of us is exposed to hundreds, even thousands, of messages each day."

Og så skal da lige tilføjes, at mere information ikke nødvendigvis gør os klogere! Og denne tilføjelse skulle måske have været skrevet med en større skriftstørrelse ;-) Viden opstår først, når informationerne bearbejdes ved at blive sat i en meningsfuld sammenhæng med andre informationer og erfaringer.

I Claus Bangsholm "Det Kommunikerende Menneske - Kommunikation it A" er der en glimrende gennemgang af det binære talsystem, ASCII-alfabetet, 8 bit og 16 bit og andre grundlæggende informationer, der kan være en lille hjælp på vejen til at forstå, hvad der ligger bag det informationssystem, som vi alle i dag er afhængige af.