Virkeliggørelse
Internettet har åbnet for muligheder som kun science fiction forfattere fabulerede om for få år siden. Vi skal ikke længere tilbage end de første år i 1990'erne, hvor et postulat om at vi ville se et nyt kommunikations-
middel revolutionere virksomhedernes kommunikation til og dialog med kunderne allerede inden årtusindskiftet, ville blive betragtet som fremsat af en person der havde set for mange science fiction film.
Altså en indtrængning på under 10 år!
Den første WWW-server etableres den 12. december 1991 i USA. I 1992 kommer vi op på 25 web-servere. I oktober 1993 er vi oppe på 200 servere. Netscape ser dagens lys i 1994, Jubii etableres i Danmark i 1995. Udviklingen har næsten været lodret frem til 10 års fødselsdagen i 2001, hvor vi i Danmark kom op på at 3 ud af 4 havde Internetadgang, hjemme og/eller på arbejde. "Milepælen" 50% af husstande med pc nåedes også i 2001.

Feber
Ikke underligt at dette medførte en overhedet stemning med interessante og vel også - set i bakspejlet - sjove situationer med betegnelsen guldfeber, nyrige og nykloge som overskrifter.

Revolutionerende - som bogen og telefonen
Men i dag er Internettet, efter at den ekstatiske periode fra midten af 1990'erne frem til årtusindskiftet er overstået, et almindelig og "selvfølgeligt" kommunikationsmiddel - ligesom bogen og telefonen. Men også ligeså nyskabende som da Johann Gutenberg opfandt trykkunsten og Alexander Graham Bell telefonen. "Blot" med en indtrængningstid som har været meget hurtigere.

Guldfeberen
Da anvendelse af Internettet eksploderede fra midten af 90'erne, opstod en euforisk stemning der nærmest kunne karakteriseres som en guldfeber.
Et håndgribeligt resultat var opdukningen af de nyrige; oftest helt unge (mænd) som fra en tilværelse, hvor der ikke var meget at slå til søren med, pludselig så sig selv i besiddelse af flercifrede millionbeløb. Mange investorer, private såvel som professionelle, havde tilsvarende fornøjelse af guldfeberen. At antallet af fede avisoverskrifter var omvendt proportionalt med antallet af de nyrige fremgik ikke af nogen statistik.

Dødsannoncer for dotcom
Feberens fald kom omkring årtusindskiftet og var ikke mindst mærkbar for nogle af de nyrige som havde millionerne stående i form af aktier i det selskab som havde købt dem. Med nyhedsmediernes sans for de sælgende overskrifter drejedes stemningen næsten fra den ene dag til den næste over til at dot.com var død, og det hele havde bare været en oppustet ballon som nu revnede.

Balance
Nu ser flere og flere på vores ny kommunikationsmiddel i en mere afslappet atmosfære: Hvad kan jeg egentlig, helt ned på jorden, bruge dette til i min forretningsverden. Med alle de spørgsmål dette naturligvis rejser: Hvor hurtigt skal jeg implementere det, hvilken prioritering med hensyn til faciliteter, er handel over nettet relevant for mine kunder, etc etc.
Meget få virksomheder har ikke overvejet sagen, og mange har fundet at det er sundt at hælde koldt vand i blodet før det store spring til e-business tages. For det skal tages på kundernes præmisser. Og inden for mange brancher er kunderne kun i meget behersket omfang varme på køb over Internettet. Hvorfor? Af den helt simple grund at værdiforøgelsen ved e-business er mindre end værditabet ved ikke at købe gennem de sædvanlige kanaler.
Vi vil se, og ser allerede, en god og naturlig balance mellem dotcom og det der kaldes bricks-and-mortar. Altså en sund afvejning af og samspil mellem den elektroniske handel og den "mursten-og-mørtel"- baserede forretning.
Forbrugeren er blevet "multikanal forbruger". Søger information over Internettet, og køber enten offline eller online, bestemt af situationen, varen, hensigtmæssigheden.

De nykloge
Et overgangsfænomen i Internet-guldfeberen var opdukken af unge web-designere og web-firmaer som anså (for enkelte er det stadig nutid, men de bliver heldigvis færre og færre) verdenen som skabt samtidig med Internettets opdukken og udbredelse i midten af 1990'erne. Enhver viden om verdenen før dette tidspunkt og uden for Internettets sfære var værdiløs.

New Age
Lidt ynkeligt så vi desværre også nogle virksomheder hoppe med på vognen. Jeg har aldrig forstået at man i en virksomhed kunne udpege en teknisk chef for en teknologi (IT) som chef for informationsindholdet og den interaktive dialog frem for virksomhedens kommunikationsansvarlige. Argumentet var ekstremt tyndt: At vi taler om et helt nyt medium - the new media, ja, the New Age. Der er unægtelig tale om en degraderet opfattelse af ordet New. Jeg mangler fortsat en forklaring på at et nyt informationsmiddel er årsag til at man fravælger den kompetente kommunikations-m/k med al den viden og erfaring han/hun ligger inde med. Men alt dette er forhåbentlig snart historie.

I Claus Bangsholm "Det Kommunikerende Menneske - Kommunikation it A" fra 2009 er der en god og kortfattet oversigt over internettets opfindelse og udvikling.