|
Ifølge
Gallup's årlige undersøgelse for Forbruger-Kontakt (2001)
betragtes forretningerne som det vigtigste sted at få information
om varetilbud efter de husstandsom-
delte tilbudsaviser og tryksager.
Impulser og selv-forkælelse
Mange undersøgelser viser at kun en mindre del af kundernes indkøb,
når vi taler om dagligvarer, er planlagt før indkøbsturen,
og at impulsfaktoren er af væsentlig rolle, næsten uanset
vareområde. Med optimalisme-trenden
er det sandsynligt at impulsindkøb får endnu større
omfang - som led i forøgelse af oplevelse og her-og-nu tilfredsstillelse.
Begrebet "shoppertainment" handler om dette mix mellem
merchandising og underholdning - som når der i forretningen er fx
modeoptræden, servering af kaffe, legested for børnene, fornøjelige
varedemonstrationer og konkurrencer.
Trafikreklame
Vinduesudstillingernes effekt som trafikreklame er nok et noget overset
medium - og medtages ikke som sådan i mediaanalyserne om trafikreklame
(det er jo heller ikke et reklamemiddel man kan købe reklame-plads
i som fx busreklamer, euro-plakater etc.).
Men kommunikationen i vinduerne og på gadeplakaterne er en væsentlig
del af de udendørs reklamer og ofte meget effektiv.
Merchandising
En merchandiser er en butikskonsulent der rådgiver og hjælper
butikken med bl.a. varedisponeringen på hylderne.
For at kunne udøve denne funktion kræves indsigt i hvordan
forbrugeren vælger varerne, hvem hun/han er, den pågældende
butiks egenart - profil og kundeunderlag, principperne for hyldeplacering
og lagerdisponering, sortimentstilpasning, vareeksponeringer og særudstillinger,
samudstil-linger (salgssamhørige og forbrugssamhørige produkter)
mv.
I vælten igen?
Der har været en del år hvor dagligvareleverandørernes
muligheder for at anvende instore-materiale og udøve merchandising
har været ringe. Butikskæderne har ønsket selv at overtage
denne funktion uden indblanding - dels på grund af deres egen større
viden om salget og salgssammenhænge, og formentlig også ud
fra en betragtning om at leverandørerne plejede deres egne interesser
i højere grad end butikkens, og ud fra et ønske om større
ensartethed i og kontrol med kædens butikker. En del tyder på
at kurven er ved at vende på grund af et tættere - og mere
problemløsende - samarbejde mellem leverandør og butik/butikskæde.
Jf. også category management.
|