BERG-MARKETING.DK
indhold
  index-oversigt
 
Informationskilder

 

Piet HeinVi har i dag adgang til information i en mængde og detaljerigdom, som helt frem til 1990'erne blev anset som ønsketænkning. Dette har øget kravet til selve brugen af informationerne - herunder ikke mindst frasortering af den overflødige information.

Eksisterende informationer
Før man kaster sig ud i at gennemføre egne markedsanalyser er det naturligt først at undersøge, om ens informationsbehov helt eller delvist kan dækkes af de tilgængelige kilder.

Primære/sekundære data
Systematisk kan det være hensigtsmæssigt at se på analyser opdelt efter dataindsamlingen: Primære data er betegnelsen for data, som indsamles for at tilfredsstille et specielt analyseformål. Modsat sekundære data, som allerede foreligger, fordi de er indsamlet af andre grunde end for at løse en konkret problemstilling.

På nettet
Næsten hver dag åbnes nye sites som gratis eller for et gebyr (abonnement) giver adgang til omfattende informationssøgning. Nedennævnte er blot et lille udsnit af mulighederne.
      I 2001 åbnedes muligheden for gratis at søge på Danmarks Statistiks omfattende informationsmængde om fx befolkningen, erhvervsforhold, produktionen og import og eksport. Danmarks Statistik har også statistikbanken. Til trods for online-adgangen vil oplysningerne undertiden anses som forældede som beslutningsgrundlag for en dynamisk markeds-føring. Branchestatistik fra brancheforeningerne vil ofte være friskere informationer, men en del af informationerne kan være forbeholdt medlemmerne.
      Ligeledes i 2001 åbnede de danske biblioteker så det nu er muligt at søge og bestille bøger over nettet. Det er gratis. Dansk Biblioteks Center kræver abonnement. Statens Information leverer bl.a. information om love og lovforslag og en bred vifte om samfundsrelevante forhold.

single sourceMediaanalyser
Gallup og Nielsen/AIM gennemfører omfattende media/livsstils/ mærkevareundersøgelser. Informationerne er ikke frit tilgængelige, men kan erhverves af annoncører og reklamebureauer, enten direkte eller gennem deres samarbejde med mediabureauer, som alle abonnerer på indexene.

SunSite
The Berkeley Digital Library SunSITE kan være et interessant sted at medtage i søgeprocessen.

Handelshøjskolen i København (CBS)
CBS tilbyder hjælp med erhvervs-informationssøgning. Gå fx ind på hjemmesidens erhvervsservice. CBS studerende har fjernadgang til langt de fleste af de elektroniske ressourcer, og studerende fra andre institutioner (og andre interesserede) har mulighed for at bruge dem på biblioteket.

Århus
Hovedbiblioteket i Århus har en god oversigt over web-steder.

Prøv også The International Trade / Import-Export Portal.

Dag- og fagblade
Mange af dag- og fagbladene har omfattende informationsservice. Eksempelvis dagbladet Børsen og Berlingske Tidende, hvor abonnenter kan søge på tidligere artikler. Tilsvarende gælder for en del fagblade, fx for Nyhedsmagasinet Ingeniøren, som også har lagt omfattende information på nettet.

Mange kilder
Men som sagt: Informationstilbudet er overvældende. Mange af browserne/søgemaskinerne giver mulighed for at finde relevante sites. Og i dag er herhjemme jo Google den dominerende (2013).
      En gang blev analyser baseret på eksisterende og tilgængelige informationer kaldt Desk Research (modsat Field Research). Måske skulle det omdøbes til net-search.

Fordele og ulemper/begrænsninger ved eksisterende informationer (desk research):

  Fordele Begrænsninger  
  lave omkostninger dækker ofte ikke præcist informationsbehovet  
  hurtigere information, fordi tallene allerede foreligger tallene kan være for gamle  
  ofte mere omfattende måske ufuldstændige informationer  
  derfor ofte sikrere (fx totaltællinger) kan være for generelle informationer  
  af og til er det slet ikke muligt at få den ønskede information fra primære data det kan være nødvendigt med en masse forudsætninger og begrænsninger  
    ingen kontrol over dataindsamlingen og -bearbejdelsen  

CRM og datamining er områder, der fokuserer på anvendelse - og indsamling - af interne informationer.

konkurrentinformationStadig egne indsamlinger
På trods af det ofte overdådige udbud af informationer over nettet er de "gamle" indsamlingsmetoder stadig relevante: Egne sælgeres observationer, interviews af konkurrenternes kunder, detailhandlere og eventuelt leverandører, observationer på udstillinger og messer, pressemeddelelser, indkøb af produkter og fremskaffelser af brochurer, annoncer, fagblade, årsregnskaber mv.

Garbology
Det startede (naturligvis) i USA. I erkendelse af forbrugernes manglende hukommelse, stigende vanskelighed med at kontakte forbrugerne og få deres accept til at deltage i undersøgelser, risiko for bias (skævhed forårsaget af at deltage i selve analysen) m.m., har man gået til en kilde, der praktisk taget ikke er forbundet med usikkerhed: husstandenes affald! Men selve ideen er ikke ny. En af de væsentligste kilder til at kortlægge vores forfædres levemåde - måske den vigtigste - er møddingerne og køkkenpladserne.
      Og sådan også i dag. Den amerikanske arkæolog William Rathje har kørt "the Garbage Project", hvor man siden 1970 har gennemgået over 25.000 husstandes affaldsbeholdere samt et antal amerikanske lossepladser.

"Forestil dig, at der en sen aften pusler ude ved din skraldespand. Det er hverken naboen, ræven eller en rotte, der er på spil. Men et analysebureau, der vil undersøge, hvem du er som forbruger.
   Endnu er det pure fremtid herhjemme, men måske ikke så længe mere. Lektor og forsker i markedsanallyse ved Handelshøjskolen i København, Marcus Schmidt, forudser, at vi går en udvikling i møde som i USA, hvor prøver af forbrugernes skrald er guld værd for indsutrien. For skrald lyver aldrig om dit forbrug og dine vaner.
   Det gør til gengæld de traditionbelle spørgeundersøgelser, mener Marcus Schmidt.
   "De traditionelle undersøgelse som rundringninger og spørgeskemaer er blevet for slidte. Såkaldte sporundersøgelser vil vinde mere frem, for de giver ofte et mere realistiske billede af forbrugeradfærden", siger Marcus Schmidt, der i de seneste måneder selv har gennemrodet butikskæders skraldespande og parketingspladser for at finde kundernes aflagte indkøbssedler.
   I USA har skraldanalyser fået deres egen betegnelse - Garbology - og er efterhånden blevet en anerkendt videnskab."
Kilde: Politiken, 26.12.2003, jeanette.ringkobing@pol.dk

Hvis, eller når, denne form for informationsindsamling fra skraldeposer bliver en standardmetode hos danske analyseinstitutter, vil diskussionen om privatlivets fred og data-fortrolighed blusse op. Men selv om metoden for de fleste strider mod etik og moral skal vi ikke helt afskrive den. Metoden giver i dag det sikreste grundlag for person- og husstandsprofilering, vi har kendskab og adgang til i dag. Se også under fejlkilder.

© Indholdet på disse sider må gengives med kildeangivelse og link. URL: www.berg-marketing.dk
stemning ved havet