Vi har i dag adgang til information i en mængde og detaljerigdom, som helt frem til 1990'erne blev anset som ønsketænkning. Dette har øget kravet til selve brugen af informationerne - herunder ikke mindst frasortering af den overflødige information.

Eksisterende informationer
Før man kaster sig ud i at gennemføre egne markedsanalyser er det naturligt først at undersøge, om ens informationsbehov helt eller delvist kan dækkes af de tilgængelige kilder.

Primære/sekundære data
Systematisk kan det være hensigtsmæssigt at se på analyser opdelt efter dataindsamlingen: Primære data er betegnelsen for data, som indsamles for at tilfredsstille et specielt analyseformål. Modsat sekundære data, som allerede foreligger, fordi de er indsamlet af andre grunde end for at løse en konkret problemstilling.

På nettet
Næsten hver dag åbnes nye sites som gratis eller for et gebyr (abonnement) giver adgang til omfattende informationssøgning. Nedennævnte er blot et lille udsnit af mulighederne.
I 2001 åbnedes muligheden for gratis at søge på Danmarks Statistiks omfattende informationsmængde om fx befolkningen, erhvervsforhold, produktionen og import og eksport. Danmarks Statistik har også statistikbanken. Til trods for online-adgangen vil oplysningerne undertiden anses som forældede som beslutningsgrundlag for en dynamisk markeds-føring. Branchestatistik fra brancheforeningerne vil ofte være friskere informationer, men en del af informationerne kan være forbeholdt medlemmerne.
Ligeledes i 2001 åbnede de danske biblioteker så det nu er muligt at søge og bestille bøger over nettet. Det er gratis. Dansk Biblioteks Center kræver abonnement. Statens Information leverer bl.a. information om love og lovforslag og en bred vifte om samfundsrelevante forhold.

Mediaanalyser
Gallup og Nielsen/AIM gennemfører omfattende media/livsstils/ mærkevareundersøgelser. Informationerne er ikke frit tilgængelige, men kan erhverves af annoncører og reklamebureauer, enten direkte eller gennem deres samarbejde med mediabureauer, som alle abonnerer på indexene.

SunSite
The Berkeley Digital Library SunSITE kan være et interessant sted at medtage i søgeprocessen.

Handelshøjskolen
Handelshøjskolen i København tilbyder hjælp med erhvervs-informationssøgning. Således tilbydes bl.a.:

Firmaoplysninger:

• Firmaprofiler
• Konkurrentinformation
• Artikler fra danske og internationale aviser og tidsskrifter
• Årsregnskaber og andre finansielle oplysninger

Markedsoplysninger:

• Markedsbeskrivelser
• Brancheanalyser
• Statistik
• Internationale markedsrapporter

Århus
Hovedbiblioteket i Århus har en god oversigt over web-steder.

Prøv også The International Trade / Import-Export Portal.

Dag- og fagblade
Mange af dag- og fagbladene har omfattende informationsservice. Eksempelvis dagbladet Børsen og Berlingske Tidende, hvor abonnenter kan søge på tidligere artikler. Tilsvarende gælder fx for Nyhedsmagasinet Ingeniøren, som også har lagt omfattende information på nettet. Den er gratis.

Mange kilder
Men som sagt: Informationstilbudet er overvældende. Mange af browserne/søgemaskinerne giver mulighed for at finde relevante sites.
En gang blev analyser baseret på eksisterende og tilgængelige informationer kaldt Desk Research (modsat Field Research). Måske skulle det omdøbes til net-search.

Fordele og ulemper/begrænsninger ved eksisterende informationer (desk research):

CRM og datamining er områder, der fokuserer på anvendelse - og indsamling - af interne informationer.

Stadig egne indsamlinger
På trods af det ofte overdådige udbud af informationer over nettet er de "gamle" indsamlingsmetoder stadig relevante: Egne sælgeres observationer, interviews af konkurrenternes kunder, detailhandlere og eventuelt leverandører, observationer på udstillinger og messer, pressemeddelelser, indkøb af produkter og fremskaffelser af brochurer, annoncer, fagblade, årsregnskaber mv.

Garbology
Det startede (naturligvis) i USA. I erkendelse af forbrugernes manglende hukommelse, stigende vanskelighed med at kontakte forbrugerne og få deres accept til at deltage i undersøgelser, risiko for bias (skævhed forårsaget af at deltage i selve analysen) m.m., har man gået til en kilde, der praktisk taget ikke er forbundet med usikkerhed: husstandenes affald! Men selve ideen er ikke ny. En af de væsentligste kilder til at kortlægge vores forfædres levemåde - måske den vigtigste - er møddingerne og køkkenpladserne.
Og sådan også i dag. Den amerikanske arkæolog William Rathje har kørt "the Garbage Project", hvor man siden 1970 har gennemgået over 25.000 husstandes affaldsbeholdere samt et antal amerikanske lossepladser.

Hvis, eller når, denne form for informationsindsamling fra skraldeposer bliver en standardmetode hos danske analyseinstitutter, vil diskussionen om privatlivets fred og data-fortrolighed blusse op. Men selv om metoden for de fleste strider mod etik og moral skal vi ikke helt afskrive den. Metoden giver i dag det sikreste grundlag for person- og husstandsprofilering, vi har kendskab og adgang til i dag. Se også under fejlkilder.