|
|||||||||||||||||||||
|
Beklager dybt. Marketingsitet er midlertidigt lukket.
|
|
|---|---|
|
|
Kære besøgende, Dette særdeles omfattende site blev lanceret for fem år siden og er år for år blevet besøgt af flere og flere - typisk kommer der nu 20.000 unikke besøgende hver måned, og antallet af besøgende har været i konstant og stærk vækst de sidste år. Desværre må du i nogle dage undvære denne omfattende informationskilde! Ved lanceringen tilbød firmaet Webpartner at hoste marketingsitet gratis mod at jeg reklamerede for Webpartner (nu Ventelo) - i øvrigt den eneste reklame på hjemmesiden. Efter et par år forlangte de en pris - 1.495 kr. pr. år + moms. Hjemmesiden er produceret og jævnligt vedligeholdt på "non-profit" basis, men da det har været spændende at lave det og jeg har kunnet glæde mig ved den store interesse, har jeg betalt dette beløb. Også i år frem til ultimo 2007. Imidlertid har nye folk hos Webpartner, som nu er købt af det norske Ventelo, uden varsel i går - den 10. maj 2007 - lukket mit domæne berg-marketing.dk ned. Da jeg ikke kan få nogen forklaring fra dem må jeg gå ud fra, at de ikke internt accepterer den både mundtlige og skriftlige aftale, jeg har med selskabet, og som er indgået med en ansvarlig medarbejder, som netop er fratrådt (fyret?) ultimo april. Dette er som sagt et gæt - jeg kan ikke få nogen forklaring på deres kontraktbrud. Desværre har Ventelo's overtagelse af Webpartner betydet, at service og ordholdenhed er en by i Rusland. Jeg søger nu en anden web-virksomhed, som betryggende og professionelt er interesseret i at hoste mit marketingsite. Jeg beklager de gener, som den midlertidige lukning har for dig, der er vant til hurtigt og effektivt - og gratis - at kunne checke marketingbegreber, modeller, sammenhænge og meninger om markedsføring, kommunikation, markedsanalyse og -planlægning. Forhåbentlig kan jeg komme "i luften" igen med marketingsitet om en uge eller to. Så venner: hav tålmodighed så længe. Det er vigtigt for mig at finde en virksomhed, der udstråler seriøsitet og driftssikkerhed - og som har en kultur, hvor man under ingen omstændigheder illoyalt svigter kunder, der altid punktligt har overholdt indgåede aftaler.
|
|
|
© Indholdet på disse sider må gengives med kildeangivelse og link. URL: www.berg-marketing.dk |