Mange ærgrelser ved indkøb af analyser kunne være undgået, hvis der var anvendt tilstrækkelige kalorier (læs intelligens, energi og tid) til at formulere så præcist som muligt

• hvilket informationsbehov, man har,
• hvorfor man har dette behov, og
• hvordan man vil anvende resultaterne, samt en
• hypoteseopstilling som grundlag for design af analysemetoden.

Hvad skal resultatet bruges til?
Det kan give rigtig megen (selv)forståelse at tvinge sig til at besvare spørgsmålet om, hvad man vil bruge resultatet til.
      Fx ved at at stille nogle forudsætninger op. Hvad nu hvis 10% af populationen svarer ja på et spørgsmål. Hvad nu hvis det er 20%? Eller 50%. Hvilken betydning vil det have for beslutningerne, når vi har analyse-rapporten?

Drop analysen!
Ofte viser det sig at man faktisk ikke har tænkt sig at gøre noget særligt, næsten uanset analyseresultatet! Spar pengene og besværet! Og spar analyseinstituttet, og ikke mindst dig selv, for den ofte hørte bemærk-ning, når rapporten foreligger: "Nå ja, men det vidste vi jo godt!"
      Hvorfor så gennemføre analysen?

Hvor sikker vil man være?
Det er en væsentlig information til analyseinstituttet om man ønsker at reagere ved 10% forskel, eller man først vil reagere ved markante forskelle på 30-40%-point. Og hvilken sikkerhed ønsker man? Vil man være sikker, eller vil man acceptere en usikkerhed på 32%, eller 5%. Eller vil man være "absolut helt sikker". Det er dyrt, analysemæssigt, at forlange signifikanser på 99% niveauet! Men tag stilling til det FØR analysen gennemføres.