|
|
En
af de vigtigste, måske den vigtigste, egenskab for en virksomheds-ledelse
i dag at besidde, er forandringsparathed.
Den virksomhed, der er villig til og i stand til at skifte kurs hurtigt,
har alene i kraft af denne evne et konkurrenceforspring i forhold til
en konkurrent, der ikke er villig eller i stand til hurtig reaktion.
Forandringsparatheden er et væsentligt element i konkurrencestrategien.
og betinget i virksomhedens kultur.
Vi burde vide det nu
Allerede Ole Ravn Jørgensen skrev
i 1986 - under Dissipative Management - at vi lever i en foranderlig
verden. "Overgangen fra et kendt industrisamfund til et endnu ukendt
informatiksamfund stiller nye krav til virksomhederne om nye produkter
ved nye processer, herunder også nye sociale processer.
Da vi ikke kan skabe sikkerhed ved at fremskrive de aktuelle turbulente
tilstande, der præger overgangsfasen - det ville ikke give nogen
mening - må vi i stedet arbejde med og forbedre virksomhedernes
forandringsevne.
Overgangsfasen er domineret af to gensidigt forstærkende forandringskilder,
som vi kan identificere som henholdsvis "den nye bevidsthed"
og teknologieksplosionen baseret på den accelererende informationsteknologi."
Og han fortsætter:
"Øget bevidsthed er et resultat af øget information,
udnyttelse af information er et spørgsmål om bevidsthed,
og det vil skabe en ny information, som igen vil skabe ny bevidsthed.
Et eksponentielt udviklingsforløb. Mennesker karakteriseret ved
den nye bevidsthed stiller krav om et konstatérbart kvalitativt
grundlag for enhver aktivitet - også i jobsituationen."
Bemærk: skrevet i 1986. Før Internettets udbredelse og den
"ny økonomis" fødsel.
Om tilpasning
Sætter man en frø i en spand meget varmt vand, springer
den op.
Sættes den i tempereret vand, befinder den sig meget godt og
forsøger ikke at undslippe.
Opvarmes det kolde vand langsomt, bliver frøen i vandet og
tilpasser sig - indtil den er blevet til
frøsuppe.
Frøen er ikke opmærksom på den gradvise forandring
- på nødvendigheden af hele tiden at reagere på
forandring.
(P.H. leder i MF 7/92) |
Omdefinering
af lederskab
Også Larry Taylor beskæftiger
sig med hvor vigtig forandringsparatheden er for virksomheden - og dermed
ledelsen. Et par citater:
CHANGE will be the most delightful, devastating and dominant factor of
the decade. How we deal with, manage and influence will dictate success.
ENTREPRENEURS will be redefined. The successful company will have an entire
staff of empowered entrepreneurs who meet the needs of sustomers as soon
as the need is identified.
LEADERSHIP will make management obsolete. Leaders will be redefined and
take on totally new responsibilities.
Forandringskompas
I sit afsnit Forandringskompetence beskriver Steen
Hildbrandt i "Hildebrandt hver dag! 365" fire forandrings-intelligenser:
Den forretningsmæssige intelligens. Den politiske intelligens. Den
emotionelle intelligens. Og den spirituelle intelligens. Opdelingen kan
være en hjælp ved den systematiske gennemtænkning af
en virksomheds og organisations behov for og evne til at indbygge forandringer
i ledelseskulturen.
Behov
for stabilitet
Ændringer med den hastighed og styrke, som vi oplever nu, kan man
forsøge at elske. Og til enhver tid forfægte. Elskeriet står
dog lidt i kontrast til at mennesker, som de er flest, har behov for stabilitet
som grundlag for tryghed. Men det er en anden historie.
Innovation Management
Tidd et. al. har opstillet nedenstående
model i forbindelse med deres kapitel "Innovation as a core business
process". Med innovationer menes ikke udelukkende de store og markante,
men i lige så høj grad de mindre tekniske og servicemæssige
udviklinger og tilpasninger. Det væsentlige er at tilrettelægge
ledelsen og organisationen på - praktisk taget dagligt - at arbejde
under konstante forandringer for at opnå konkurrencedygtighed under
konstant nye konkurrence- og efterspørgselsforhold.
Ingen stiller i dag spørgsmål til om det er nødvendigt
at tilpasse sig ændringer og være forandringsparat og udnytte
de muligheder, der dukker op - eller forventes at dukke op. Men noget
af det vigtigste er den indstilling der gennemsyrer virksomhedens ledelse
og medarbejderkulturen.
Man må også overveje den måde, man håndterer og
tænker på forandringer og fornyelser. Det vanskelige er således
ikke blot at tvinge sig til at se og gribe ændringer, men også
at tvinge sig til at se og gribe på nye måder. Altså
kritisk vurdere sit eget svar på: Hvordan griber vi forandringer
og de nye vilkår an her i virksomheden - og vurdere at besvare dette
på en anden måde. Vi forfalder alle til, lynhurtigt, at finde
en måde, vi "normalt" håndterer en given problemstilling.
| |
 |
|
I første fase gælder det evnen til at spore tegn
på ændringer. Det kan være alt fra tekniske nyheder
til ændringer i markedsbetingelserne, herunder også fx lovmæssige
vilkår. Da mange forhold spiller ind - og ofte sammen - må
det forsøges at filtrere årsag og virkning.
Strategi-fasen drejer sig om at analysere og vælge de handlinger
som er i overensstemmelse med virksomhedens mission og overordnede strategi.
Risiciene er store, fordi udviklingen går så hurtigt at vi
sjældent kan skaffe os det ønskede grundlag for beslutningerne.
I ressource-fasen gælder det ikke mindst om at kombinere
ny og eksisterende viden inden for og uden for organisationen, og hele
implementeringsfasen drejer sig om at virkeliggøre de nye tanker,
produkter og serviceydelser.
Tidd et al. påpeger her bl.a. vigtigheden af at alle i processen
er involveret i udviklingen - og at succesrig gennemførelse kræver
kompetent "change management". Det er krævende og forbundet
med betydelig risiko at lede en virksomhed på vores hurtigt omskiftelige
markeder.
Stadig
lære af fejltagelser
Lige som det har været - og stadig er - god latin at planlægnings-
processen er en fortløbende proces, hvor den foregående planlægning
danner baggrund for en ny, tilpasset planlægning, er resultatet
af markedsføringen en fornyelse af stimuli til en ny planlægningsproces
- "learning and re-innovation". Selv om udviklingen går
hurtigt og konditionerne ændrer sig hurtigt kan mange fejltagelser
undgås ved ikke at gentage dem. Der er risici nok foruden!
Prognosticering
Det hjælper på forandringsparatheden - og på omstilllingsevnen
- at have en idé om hvor vi bevæger os hen. Flere forfattere
har forsøgt at prognosticere udviklingen. En af de mest kendte
er Naisbitt og Aburdene i deres Megatrends
2000, udgivet i 1990.
"At the dawn of the third millennium there are unmistakable signs
of a worldwide multidenominational religious revival."
Den 11. september 2001 sætter dette i perspektiv! Selv om forfatterne
naturligvis ikke havde fantasi til at forestille sig denne dag.
Men den 11. september blev - desværre og uønsket - et meget
klart bevis for nødvendigheden af forandringsparathed på
såvel makro som mikroniveau.
Udviklingstrends
Mange samfundsændringer er i gang. De har stor betydning for forandringsparatheden,
for segmentering etc. Nogle ændringer
kender vi allerede effekten af. Andre kender vi delvis, og atter andre
kan vi kun have "kvalificerede gæt" om hvorledes og med
hvilken styrke de vil påvirke markedsføringsvilkårene.
Nogle af ændringer, igangsatte eller forventede, er vist nedenfor.
husstandsmønsteret
- vores måde at leve sammen på
det at leve alene - singlekulturen - har et hidtil ukendt omfang.
Vi gifter os senere, og vi skilles oftere. Det påvirker forbruget
af dagligvarer, bolig, mærkevalg, kultur, rejser, uddannelse
etc.
informationsmængden -
kravet om frasortering af information bliver større og større.
Vi mangler ikke (eller kun sjældent) information. Problemet
er at finde den relevante information i den uoverskuelige mængde.
Vi tvinges til valg og frasortering. Markedet for fx dag- og fagblade
har aldrig været vanskeligere. Behovet for ro og meditation
kan blive påtrængende.
uafhængighed og ubundethed -
livet er i mindre omfang dikteret af traditioner. Verden opleves
- bl.a. pga den højere levestandard, som et stort tag-selv
bord. Mindre og mindre kulturbestemt valg af profession og uddannelse.
Større åbenhed for nye forbrugsvaner, for andre produktpræferencer
(branding) etc.
viden - kritisk og objektiv vurdering
uddannelses- og vidensniveauet er stigende. Næsten alle er
studenter, fx. Det kan være grundlaget for vanskeligere
brandingmuligheder. Manipulation og overflade-markedsinformation
vil få ringe vilkår hos fremtidens forbrugere.
hektisk og febrilsk - tiden som knaphedsfaktor
bevidsthed om at vi "kun har ét liv" og at vi har
et uoverskueligt antal valgmuligheder stresser. Vi vil gerne nå
det hele. Loyalitet over for mærker og leverandører
kan være en by i Rusland. Overfladiskhed kan blive et dominerende
træk. Derfor avler trenden behovet for tryghed; for at finde
et ståsted. Behov for convenience-produkter. Events. Underholdning.
Mv.
hedonisme - nydelse som højeste prioritet
tiden er knap, hvorfor ikke prioritere ego'et og nyde livet så
meget som muligt. Luksusprodukter og -serviceydelser har grobund
her.
internationalisering - globalisering
vi rejser meget, og vores nemme og hurtige adgang til (internet)information
er grænseløs. Vi nærmer os et globalt sprog,
engelsk - selv i lande som Frankrig! Madvaner, brandingmuligheder,
mærkerelationer og -styrkeforhold påvirkes markant.
Kan være udvidende og spredende, men også virke mod
nærhed og lokalpatriotisme.
livet forlænges - vi bliver ældre og ældre
den tredie alder er en konkret mulighed - og problem? - for flere
og flere. Mange oplever og vil opleve det som at livet først
rigtig begynder i tresårsalderen når andre ikke mere
bestemmer over dagens forløb. Nye forbrugsmønstre
skal skabes. Eller behovet for anden styring bliver påtrængende.
Påstanden om et fastlåst forbrugsmønster for
de + 50-årige hører til gamle handelshøjskolebøger.
Men "det grå guld" dækker over mange segmenter.
etniske ændringer i befolkningen -
vil vi se integration i forbrugsvaner og anden efterspørgsel
eller, som i visse andre lande, klare markedsseparationer.
usikkerhed - angst for ændringer, og for livet
ikke kun den 11. september 2001 har udbredt usikkerhedsfølelsen
og angsten. Trafikken, tyveri og vold og terror globalt og lokalt,
hyppigt kommunikeret i tv er noget af baggrunden for denne trend,
som øger behovet for beskyttelse, fælleskab og tilhør.
Muhammedkrisen i 2006 har båret ved til denne usikkerhed.
|
Af andre trends kan nævnes: energiforbruget/ressourcemanglen, forurening,
de grønne forbrugere, det offentliges ændrede rolle, privatiseringsbølgen
og den accellererede hastighed for teknologiske ændringer.

|