BERG-MARKETING.DK
indhold
  index-oversigt
 
 
DRRB

 

Denne side er den eneste på www.marketingsite.dk,
hvor ordene udelukkende er følelsesladede og
absolut ikke valgt med formålet at give
professionel information!

Danske Reklamebureauers Brancheforening - DRB - blev i 2001 omdøbt til det mundrette Danske Reklame- og Relationsbureauers Brancheforening - DRRB.

Forståeligt, ik'?
Da alle naturligvis ved, hvad et relationsbureau er, lever branchen med sit navneskift op til sin væsentligste funktion over for erhvervsvirksomheder at udarbejde reklame og anden form for kommunikation som kan forstås af målgrupperne.
Hvor et reklamebureau ud fra sit navn var en virksomhed, der som sin funktion havde at producere reklamer (og den rådgivning om markedskommunikation og markedsføring, der naturligt hører sammen med dette), er de samme virksomheders funktion nu også at levere relationer til erhversvlivet.
Reklamer er til at forstå. Det ser vi i avisen. I brochuren. I tv. I gadebilledet. Og vi hører det i radioen og ser det på Internettet.
Men nu leverer vi (jeg er selv på et reklamebureau) også relationer. Det vil sige at vi leverer det personlige forhold som skabes mellem sælger og kunde, mellem ekspedient og forbruger, mellem 2 virksomheds-ledere på B2B markedet. Det er da ret godt gået, ikke?

Følelser
Som nævnt i overskriften er dette skrevet med følelserne. Det svarer jo ganske godt til betingelsen for "ægte relationer".
Derfor burde jeg måske undre mig over at jeg stemte nej til navneskiftet på DRB's generalforsamling. Jeg håber, det er tilgiveligt at tage fejl. Jeg vil så gerne være moderne og forandringsvillig.

 
tilbage til relationer
© Indholdet på disse sider må gengives med kildeangivelse og link. URL: www.berg-marketing.dk