|
|
Ingen
disposition for markedsføringsplanen er "rigtig". Der
findes mange eksempler på dispositioner, der er så detaljerede,
at man under arbejdet med at opbygge indholdet til de enkelte afsnit mister
det egentlige sigte: at få formuleret en effektiv - hvilket normalt
vil sige en konkurrencedygtig - handlingsplan. Så skræddersy
altid selv en disposition, som fokuserer på det konkrete produkt
og markeds særlige forhold.
Kortfattet
Der er mange eksempler på at udarbejdelsen af en markedsføringsplan
udvikler sig til et ekstremt omfattende arbejde, der sluger alt for store
ressourcer hos marketingfolkene. Resultatet bliver, at der fokuseres for
lidt på de opgaver, der kunne sikre en bedre konkurrenceevne i den
aktuelle situation. Specielt er risikoen at planen bliver så voluminøs
at den sættes pænt op på hylden direkte fra fotokopieringsmaskinen
og eventuel limning og aldrig anvendes som det, den oprindelig var tænkt
som: et dagligt, praktisk værktøj til at styre sikrere mod
at opnå de formulerede visioner og mål. Det kan være
et godt råd at sætte en fysisk begrænsning - fx på
fire A4 sider - og hvor der henvises til de talmæssige informationer.
Som CBC har skrevet det i en
artikel: "Marketingplanen bør være en kort strategisk,
kreativ plan med operationelle mål for positioner, relevante mål
for kendskab, holdninger og adfærd hos kundegrupper og led i værdikæden.
De mange analyser af markeder, konkurrenter m.v. der ligger bearbejdet
i databasen, forudsættes bekendt og er derfor ikke fyldstof i marketingplanen.
Udover målene indeholder planen strategiske overvejelser og beslutninger
om indsats og vægtning af marketingmix, anvendelse af kommunikationskanaler,
der kan skabe rimelig sandsynlighed for målopfyldelse."
Hovedopdeling
Derfor kan man godt anvende en "traditionel" disposition eller
checkliste for de forhold, der skal tages stilling til og som udgør
marketingplanens fundament.
En relevant hovedopdeling vil ofte være følgende 12 punkter:
| |
| 1. |
Vision, mission og idégrundlag |
| 2. |
Markedsbeskrivelse, kvalitativt og kvantitativt
a. efterspørgselsforhold
b. udbudsforhold
c. produkter og serviceydelser
d. love og reguleringer
e. hidtidig udvikling (egen situation) |
| 3. |
Markedsudvikling (scenario) |
| 4. |
Hidtidig indsats |
| 5. |
Problemformulering
a. muligheder/trusler
b. stærke/svage sider |
| 6. |
Konklusion (den markedspolitiske problemformulering) |
| 7. |
Målgrupper - segmentering |
| 8. |
Målsætninger, kort og langt sigt |
| 9. |
Markedsføringsstrategien |
| 10. |
Konkret handlingsplan |
| 11. |
Budget, totalt |
| 12. |
Kontrolforanstaltninger, analyser |
|
|
ad 1 - vision, mission
og idégrundlag - når dette afsnit er placeret før
den konkrete kortlægning af markedssituationen er det for at understrege,
at det indeholder det grundlæggende for alt det, vi foretager os
i markedsføringen. Der er ingen grund til at gå videre hvis
virksomheden ikke har en vision og et idégrundlag for sit virke
funderet i virksomhedens kerneværdier.
ad 2 - indled markedsbeskrivelsen
- eller situationsanalysen - med betragtninger om og fastlæggelse
af, hvordan markedet defineres. Det
er ikke nødvendigvis så simpelt og indlysende, som det lyder.
Efterspørgselsforholdene drejer
sig om alle informationerne om forbruget og forbrugerne - udvikling, forbrugs-
og indkøbsvaner, motivationer etc.
Udbudsforholdene er "omvendt"
en beskrivelse af hvordan efterspørgslen imødekommes - beskrivelse
af konkurrenterne, distributionsforhold (mellemhandelen, kæder,
agenter etc)
Beskrivelse af produkter, mærker og serviceydelser, sammenligninger,
etc.
Love og reguleringer kan være - og er ofte - væsentlige
begrænsninger og anvisninger.
Hidtidig udvikling er en beskrivelse af ens egen situation i denne
efterspørgsels- og udbudssituation.
Under udbudsforholdene er behandlet vurdering af markedspotentialet.
Dette afsnit kan fx også placeres under pkt. 5 - sammenfatningen
og konklusionerne.
ad 3 - markedsudviklingen - som alle gode eventyr starter: Der
var engang ... hvor det var meget nemmere at prognosticere udviklingen.
Men eventyrdagene er i denne henseende forbi. Man kan gennemføre
scenarier for mulige udviklingsretninger, men alle er de baserede på
nogle forudsætninger, som indtræf-
fer med visse - ukendte - sandsynligheder. Kvalificerede gæt, som
det af og til kaldes på det ene eller andet niveau. Instituttet
for Fremtidsforskning har, som navnet antyder, specialiseret sig i at
forudsige fremtiden. Deres arbejde er ikke baseret på at se i krystalkuglen,
men de benytter bl.a. hyppigt værktøjet scenarier. Også
på virksomhedsniveau kan man få stor glæde af dem. Få
flere informationer fx på deres webadresse.
Systematisk kan det hjælpe at tilføje underpunkterne:
- faktorer, der påvirker markedet positivt
- faktorer, der påvirker markedet negativt
Disse to punkter kan også være en hjælp til den nedennævnte
SWOT-analyse.
Beskrivelse af egen situation, hvad man har foretaget sig, organisation
eksternt og internt, logistik, distributionsmønster og -politik,
online ctr offline kommunikationspolitik, ressourceanvendelse og -muligheder,
hidtidige resultater mv, danner baggrund for placeringen på markedet,
i relation til konkurrenterne og deres indsats.
ad 4 - hidtidig indsats er en beskrivelse
af de handlingsparametre der hidtil har været anvendt for at opnå
nuværende resultat og markedsposition (nogle vil i den aktuelle
situation finde det naturligt at sammenkoble afsnittet om ens egen udvikling
med dette afsnit om hvordan man er kommet dertil).
ad 5 - afsnittet om problemformulering er stedet, hvor
alle informationer om markedssituationen i efterspørgsels- og udbudsafsnittene
samles og vurderes. Velegnet til dette er SWOT-analyserne,
hvor man systematisk samler og vurderer markedsinformationerne efter hvilke
muligheder og trusler de udgør og hvilken styrke og svaghed vores
egen virksomhed og produkter har i dette billede.
Indgangsbarrierer
I en stillingsannonce fra NKT så jeg det beskrivende ord indgangsbarriere
som betegnelse for de forhold der kan være et problem for at
gå ind på markedet - ved fx vurdering af nye projekter. |
ad 6 - konklusion - dette afsnit afslutter kortlægningen
af markedssituationen og indeholder både sammenfatning og konklusion.
Normalt vil vi stå med en stor mængde information som må
sorteres. En del - ofte hovedparten - af informationerne er uden betydning
for vores handlinger og frasorteres. Tilbage står vi med de informationer,
der er vitale for udarbejdelse af den effektive, dvs den konkurrencedygtige,
handlingsplan.
Selv om vi frasorterer en masse information kan vi desværre ikke
lade være med at indsamle den store mængde. Vi ved først
bagefter, hvad der er væsentligt og uvæsentligt.
En god betegnelse for afsnittet er "den markedspolitiske problemformulering".
Det er nu, beslutningerne tages. Også de politiske dikteret af visionen,
etiske holdninger, personlige ambitioner mm. Det hidtidige har været
objektive kortlægninger (eller tilstræbt objektive). Sorteringen
og konklusionerne er subjektive, politiske. Det er dig og din virksomhed
der foretager informationsbortsmidningen og den endelige beslut-
ning om, hvad der er væsentlig at tage hensyn til i markedsføringspolitikken
og -implementeringen. Se også strategisk
ledelse.
ad 7 - fastlæggelser af målgrupper er et spørgsmål
om segmentering.
ad 8 - målsætninger
- hvad vil vi opnå, hvornår - med hensyn til markedsindarbejdelse,
konkret salg og markedsandel, distribution, priser og fortjeneste etc.
Så konkret og målbart (operationelt) som muligt. Og hvad er
vores mål mht kommunikation, kendskab
og holdninger mv.
ad 9 - markedsføringsstrategien,
den overordnede plan for, hvordan vi når vores visioner og målsætninger
ad 10 - den konkrete handlingsplan er en detaljeret beskrivelse
af, hvordan målsætningen opnås, udarbejdet i overensstemmelse
med de overordnede linier beskrevet under markedsføringsstrategien,
med beskrivelse af udformning, gennemførelse, tidsplan og budget.
Det vil for eksempel for den kunderettede reklameindsats i massemedia
sige en beskrivelse af argumen-
tationsstrategien, koncept og kreativ udformning, fastsættelse af
medievalg/mediemix, frekvens, tidsplan og budget.
Tilsvarende for alle andre aktiviteter, såvel online som offline,
fx promotionindsats, handelsindsats, public relationaktiviteter, udstillinger
etc etc.
Opstilling af en kommunikationsmodel er
et væsentligt afsnit i handlingsplanen.
|
I "gamle dage", vi skal tilbage til 60'erne i forrige
århundrede, arbejdede vi på OTA i vores årlige
marketingplan - i det afsnit hvor vi detaljeret beskrev de enkelte
aktiviteter - med hovedopdelingen:
- Forbrugerrelationer og
- Handelsrelationer
Under de to hovedafsnit behandlede vi alle de aktiviteter der skulle
gennemføres for at skabe et godt forhold til henholdsvis
de endelige forbrugere og distributionsleddet, altså grossisterne,
købmændene og brugsforeningerne/brugsuddelerne.
I afsnittene blev beskrevet både anvendelse af massekommunikationsmidlerne
(ikke mindst annon-
ceringen), og de mere personligt rettede aktiviteter som foredrag
i den lokale husmoderforening og - over for handelen - direct mails
i form af salgsbreve og ikke mindst sælgernes præsentationer
og orientering til købmændene m.fl.
NB: Relationsbegrebet
er altså ikke den helt nye åbenbaring i markedsføringen
som man af og til kan få indtrykket af.
|
ad 11 - budget - husk en reserve som kan være forudsætningen
for hurtig reaktion på ændrede markedsvilkår.
ad
12 - kontrol - ingen plan uden kontrol med
om målene opnås. Markedsdynamikken dikterer hurtigere og hurtigere
planlægningscykluser, således at erfaringer med den ene aktivitet
hurtigt anvendes til ny planlægning der tager højde for den
indhentede ny viden og erfaring. Alternative planer kan stærkt
anbefales - gerne fremprovokeret ved at stille sig spørgsmålet:
Hvad skal vi gøre hvis nu det sker .... At konkurrenten sænker
prisen. Eller øger presset i butikkerne. Eller fusionerer. Eller
hvis der lanceres et nyt produkt. Eller der indføres en forøget
emballageskat. Etc. Etc. Selvfølgelig kan man ikke tage højde
for alt - så vil man aldrig blive færdig. Men på de
væsentlige eventuelle begivenheder kan det være værdifuldt
at stille spørgsmålet: Hvad
nu hvis ...
Styringsniveau
Nogle foretrækker følgende opdeling af markedsføringsplanen
efter styringsniveau:
1. det strategiske niveau (hovedmål og strategier)
2. det taktiske niveau (delmål og handlingsplanen)
3. det operative plan (aktivitetsplanen og budgettet)
Branding som dispositionsgrundlag
Med fokuseringen på branding som det centrale element i markedsføringen
kan det være hensigtsmæssigt at opbygge sin markedsføringsplan
i konsekvens heraf - jf. "Brand
Identity Planning Model".
Ekstern/intern disposition
Et alternativ (ud af mange) til ovennævnte 12-punkts disposition
er at bygge sin plan op med udgangs-
punkt i en vurdering af henholdsvis de eksterne markedsforhold og de interne
forhold i virksomheden. SWOT-modellen er konsekvent opdelt i dens tilsvarende
2 elementer.
Fact Book og Marketing Plan
Luther argumenterer i sin glimrende tredie
udgave af "The Marketing Plan" for at selve marketingplanen
ikke skal være mere end 10 til 15 sider, men baseret på en
måske 100 til 200 siders fakta-bog.
"Many marketing people will try to develop a plan with little knowledge
of the market, and consequently their plan is just wishful thinking. Developing
a sound Fact Book will guarantee you a sound plan." William M. Luther.
Nomenklatur af planer
Luther opstiller en omfattende klassificering af virksomhedens planer
med udgangspunkt i fakta-bogen:

Og til dette sæt af planer tilføjer Luther: Look out the
window. Hold hele tiden øje med hvad der sker uden for vinduet.
Forandringer hos kunden? Hos konkurrenten? "The leaders of tomorrow
are those that are looking out the window today, so keep looking. Keep
your plans on your desk and your head out the window."
Hvor
markedsføringsplanen er et krav
Mange virksomheder står på et tidspunkt over for valget om
at ekspandere i et tempo som egne ressourcer ikke rækker til. Valget
kan da stå mellem at klare sig selv og dermed give afkald på
at udnytte markedsmulighederne, eller at få tilført kapital
udefra, og dermed normalt at give afkald på den vante selvbestemmelse.
Om prisen for de mindskede frihedsgrader er større eller mindre
end de markedsmæssige muligheder, kapitaltilførsel åbner
for, må være den enkelte entreprenørs overvejelse.
På indkomstsiden vil perspektiverne ofte entydigt tale til fordel
for kapitaltilførslen.
Vores størst venturevirksomhed herhjemme er Dansk Kapitalanlæg,
der udover en markedsføringsplan dækkende emner som beskrevet
ovenfor ønsker en udvidet forretningsplan,
helt på linie med kravet fra andre venturevirksomheder og banker.
Stort arbejde - projektarbejde kan være effektivt
Udarbejdelse - og større revideringer - af markedsføringsplanen
kræver ressourcer. Og skal ofte udarbejdes af medarbejdere der har
rigeligt at gøre med andre opgaver. En af mulighederne til at sikre
udarbejdelsen samtidig med involvering af de nødvendige funktioner
i virksomheden er projektorganisering. Lars
Konggaard, manager hos Deloitte, har skrevet en god artikel, se
her, om dette emne.

|