Bagord?
Det er ikke kun på grund af krukkeri at jeg i stedet for forord har skrevet bagord.
Et af mine krav til opbygningen af marketingsitet har været at brugeren ikke behøver nogen brugsanvisning, men omgående og intuitivt kan finde frem til det, der har interesse. Alligevel kan det jo være at nogen skulle have lyst til at vide lidt om baggrunden for dette site. Derfor disse bagord.

Her kan du læse lidt om hvem jeg forestiller mig kan have brug for sitet, mit valg af indhold og sprogform, kildeanvendelse og copyright, navigering rundt på sitet, anvendelsen af de viste modeller mv, min tak til dem der på forskellig vis har været forudsætningen for dette sites tilblivelse, noget om dette site's omfang og ufuldstændighed, mangler og karakter af aldrig at blive færdig og i denne forbindelse mit håb om at modtage konstruktive bidrag. Nederst et par få ord om hvem jeg selv er og et PS til gratisprincippet.
Siderne er hist og her krydret med fotos, alle af egen avl og blot med formålet at minde om at - tja, at der findes en verden uden for det faglige marketing. Kun enkelte steder er de relevante for emnet!

Omfang, ufuldstændighed og ajourføring
Hvis dette marketingsite blev printet ud i sin helhed ville det blive et stak på over 500 A4 sider. Der er over 200 checklister og modeller. Til trods for dette omfang kan ufuldstændighed og mangelfuldhed, set i et kritisk lys, være betegnelsen for sitet. Ikke alene er mange afsnit kortfattede (beskrivelserne i den litteratur, jeg henviser til, er ofte væsentligt mere detaljerede). Men jeg havde i realiteten valget mellem 2 onder. Enten at gå på nettet med et stof, der langt fra er færdigbearbejdet eller komplet, eller at vente til det er fuldstændigt.
Da sidstnævnte er det samme som at beslutte aldrig at komme på nettet har jeg valgt det første - det mangelfulde. Og på trods af mange tilføjelser siden lanceringen er ufuldstændighed stadig en passende beskrivelse af marketingsitet.
Også derfor - men ikke kun derfor - har det været mit håb at modtage bidrag til udvidelser, rettelser og komplet-
teringer.
Som det fremgår af citatet fra Heraklitus er der intet nyt i at tingene ændrer sig. Alligevel havde jeg ikke forudset at tidspunktet for skrivningen af de mange afsnit og kapitler skulle være anført mange flere steder. I de ajourføringer, der har fundet sted de sidste år (fra ca. 2006), er skrivetidspunktet tilføjet, hvor det er skønnet relevant. Men da mit liv består af andet end at ajourføre denne internetbaserede hånd"bog" vil den opmærksomme læser stadig kunne finde steder, hvor en tidsangivelse ville sætte tingene i et bedre perspektiv.

Navigeringen
berg-marketing.dk er disponeret ligesom mange fagbøger. Der er en indholdsfortegnelse med kapitelopdeling. Under hvert kapitel er der en oversigt over indholdet. Desuden er der en omfattende index-side. Det særlige ved et site eller en hjemmeside er muligheden for hyperlinks - hvor ord eller sætninger er links til de sider, der omhandler emnet. Index-oversigten indeholder over 1200 links til konkrete emner (mod godt 500 ved lanceringen). Så der er altså to måder til at komme frem til det emne, man vil læse om. Ja, der er faktisk også en tredie mulighed: at springe fra side til side. På næsten alle sider er der links til andre sider der berører emner, som har relation til det beskrevne - eller uddyber emnet.
Da jeg har forsøgt at lave links fra tekstside til tekstside ud fra, hvad der føles intuitivt rigtigt og relevant, kan man ved at benytte indgangen via index-siden komme frem til nogle sider, hvor man egentlig savner introduktionen til emnet. Det er ligesom at benytte køkkendøren; du kommer den "forkerte" vej ind. På den type sider vil der være en knap "tilbage" til emnet - altså en vej frem til hoveddøren.
Og mister du fuldstændig navigeringen er redningsbæltet altid lige ved musen. Øverst et klik - og du er tilbage til indholdsfortegnelsen eller index-oversigten.
Jeg har fravalgt at anvende en søgemaskine. Dels fordi den overflødiggøres af index-siden, dels fordi en søgemaskine giver information om alle steder, hvor et ord findes, uden afvejning af, hvor der er en beskrivelse af begrebet. Dvs at den medtager sider, som blot har en henvisning til den egentlige side. Og det vil bare være tidsspilde.

Dit indlæg
Som sagt oven for er dette site mangelfuldt - og måske på nogle punkter ukorrekt (selv om jeg har bestræbt mig på at undgå fejl). Kom med dit bidrag så sitet kan blive et dynamisk og ajourført hjælpemiddel til bedre markedsføring.
Jeg kan ikke garantere at alle bidrag tages med på sitet, men jeg kan garantere dig at jeg vil læse det med interesse. Hvis jeg medtager det vil dit indlæg kunne læses i forbindelse med det konkrete emne. Ude i højre margen vises kuverten. Åben den og læs bidrag og svar.

Indhold
Noget er nyt, og noget er gammelt. Det minder mig om min gamle professor Arne Rasmussens svada, når han ikke var vanvittigt imponeret over en elevs besvarelse: "Der er meget nyt og meget godt i denne opgaveløsning. Men desværre er det gode ikke særligt nyt, og det nye ikke særligt godt." Når jeg nogle steder har refereret til og beskrevet modeller udformet helt tilbage i midten af forrige århundrede skyldes det, at en masse af de principper, vi arbejder efter i dag, har deres basis i disse "gamle" modeller og teorier.
     Principperne har måske fået nyt navn - men det er ligesom med pølsen. Du kan sætte ølse for eller ølse bag, pølsen bevarer dog sin smag (indrømmet: gammelt citat, men jeg kunne ikke lade være). Tag et enkelt eksempel: CRM begrebet. Det var det, købmanden i min barndoms tid ureflekteret praktiserede og som var en helt selvfølgelig bestanddel af godt købmandsskab for at skabe loyalitet. Når begrebet så, i ny forklædning og moderne 3-bogstavsforkortelse, bliver et centralt emne i markedsføringen, skyldes det naturligvis andre markedsbetingelser kombineret med vores databehandlings- og IT-muligheder. Men det kan være nemmere at forstå det grundlæggende indhold og mulighederne, når man bruger en gammeldags, nede-på-jorden simplifikation.
     Efterhånden som jeg har nedfældet modeller, principper, tanker og erfaringer har det slået mig, hvor omfattende marketingområdet er. Oprindelig var det min hensigt at nøjes med emner, som havde direkte relation til markedsføringsplanlægningen og -gennemførelsen. Men da intet af dette virker sammenhæn-
gende uden også at medtage tanker og modeller om ledelse er dette - og tilgrænsende begreber - medtaget i et vist omfang (jvf. min definition af marketing).
     I stort omfang har jeg udeladt den egentlige driftsøkonomi, emner som virksomheds- og produktionsøko-
nomi, kalkuler, finansiering og investering, regnskabsudarbejdelse mm.

Hvem henvender dette site sig til?
Hører du til dem, der mener, at alt væsentlig inden for markedsføring og kommunikation er skabt samtidig med Internettets skabelse og udbredelse i midten af halvfemserne, så har du næppe nogen brug for at søge informationer på dette site. Eller også har du - men det afhænger af din indstilling, din fleksibilitet og din forandringsparathed.
Jeg tror (naivt?) at dette site kan have værdi for praktisk taget alle der professionelt arbejder med markedsføring, eller forbereder sig til et virke i denne disciplin. Jeg kunne have fundet stoffet til min hovedopgave til HD i afsætningsøkonomi væsentligt hurtigere, hvis jeg dengang havde haft adgang til et site af denne slags. Og hen ad vejen i min over 40-årige karriere ville jeg have haft stor nytte af et sådant opslagsværk, som jeg ovenikøbet selv kan bidrage til, hvis jeg føler at der mangler noget eller at noget kunne være bedre beskrevet.

Kildeanvendelse, copyright etc
Marketinglitteratur skrives for at blive brugt. Brug af stoffet er frit tilgængeligt, men udvis almindelig ordentlig optræden med brugen og respekter copyright-bestemmelserne. Medtag i citater ganske enkelt din kilde. Det gør jo ikke noget, hvis andre kan få ekstra glæde af det, du skriver, ved at finde kilden. At opgive kilden er aldrig noget der forringer ens troværdighed og seriøsitet. Tværtimod. Så altså: respekter dem, der har kreeret modeller mv - og der er mange bidragydere til materialet i dette site. Jf. også nedenstående om ansvarfraskrivelse.

Sprogform
Alt er på dansk - men kommer jeg ind på modeller, direkte citater eller andet, hvor jeg føler at en oversættelse ikke bliver tilstrækkelig præcis, vil det oprindelige sprog (normalt engelsk) blive benyttet. Så på den ene side har jeg valgt ikke krampagtigt at oversætte begreber til dansk (vi bruger mange engelske ord, også i daglig tale - og det er nu en gang en del af marketingkulturen), men på den anden side heller ikke for hyppigt at anvende de engelske ord, hvor vi har udmærkede og dækkende danske ord for det samme.
     Min kommatering vil støde dem der er fanatiske tilhængere af den grammatiske kommatering. Da jeg startede med at skrive marketingsitet var det "lovligt" at bruge det ny enhedskomma. Jeg skal ikke trætte læseren med min mening om Dansk Sprognævns formålsløse kamp for et komma som ingen kunne anvende korrekt, men i stedet blot sige, at der var en del godt i enhedskommateringen. Ikke mindst fordi enhedskommateringen forsøgte at få bugt med den omfattende sætten komma foran at. Fx: Han gik hen for, at spise. Jeg undrer mig over Dansk Sprognævns begravelse af pausekommateringen. Jeg har den opfattelse, at tegn skal sættes for at støtte læsningen, forståelsen, betoningen. Nogenlunde efter dette princip har jeg, efter beskeden evne, forsøgt at kommatere.
I september/oktober måned 2003 blev den ny kommatering/det ny enhedskomma officielt slagtet. Godt nok - forudsat at man ikke glemmer fordelene ved det. Og godt at man samtidig officielt godkender valgfrihed om at sætte komma foran en ledsætning. Men gid man kunne gå skridtet videre til - igen - at acceptere pausekommateringen: kommatering ved at lytte efter sproget.

Om mig selv
Mit navn er Ebbe Berg. Jeg blev HD i Afsætningsøkonomi i 1964. Var lærling i en grossist- og agenturvirksomhed, soldat (ja, det var dengang det var usædvanligt at trække frinummer), herefter osteeksportassistent, analyse- og reklamekonsulent i Unilever, produktchef i Ota (Quaker Oats), marketing- og analysechef i et reklamebureau, markedschef i Danske Bank (Landmandsbanken) og herefter på reklamebureauer, først som kontaktdirektør i Lintas, så adm. dir. hos Krogsgaard og herefter i over 20 år beskæftiget i eget regi - Berg Reklame & Marketing A/S.
Ultimo 2003 fusionerede vi med Independence 2 og skiftede navn til Relevans, hvor jeg i et par år var arbejdende bestyrelsesformand.
     I flere perioder har jeg været formand for den europæiske region i Worldwide Partners Inc., og medlem af bestyrelsen.
     Gennem Berg Network tilbyder jeg i dag ledelsesmæssig, strategisk rådgivning om markedsføring, positionering og kommunikation, coaching og undervisning og har etableret et netværk af garvede og professionelle folk, som supplerer der, hvor min viden og erfaring ikke rækker. Jeg har været med til (sammen med Mogens Røstbjærg) at etablere Old Bizz, en klub for de erfarne seniorer (+60) i Huset Markedsførings regi (tidligere Dansk Markedsføringsforbund).
     Og min helt store (fritids ;-) passion er lige nu (2012) at forsøge at bygge bro mellem generationerne. Vi har etableret foreningen SeniorStaben, hvor vi tager ud til skoler og fortæller om vores erhvervserfaringer og vores oplevelser i øvrigt fra en periode, som skoleeleverne synes er laaaang tid siden. Men det kan du, hvis du er interesseret, læse mere om her. I mit lange liv med taler og præsentationer har jeg aldrig mødt en forsamling, som lytter mere interesseret og har så mange uddybende spørgsmål.

PS
Flere har spurgt mig hvorfor dette site er gratis tilgængelig. Jeg har egentlig kun det svar at jeg tror på, at vi ikke skal være så bange for at lægge den information og viden, hver især har, frit frem. Hvis alle gør det, vil alle have fordel af det. Så kan vi tjene penge på andet arbejde og det vil, for nu at bruge de store ord, hjælpe hele samfundet frem til det der tales så meget om: hvordan vi bliver det førende informationssamfund. Det minder noget om den såkaldte frugttræ-strategi: at gi' samtidig med at du selv vokser.

Jeg vandt i 1997 en kronikkonkurrence udskrevet af dagbladet Børsen om, hvordan politikerne og beslutningstagere kan medvirke til at sikre fornuftige rammer for udviklingen i IT-tidsalderen. Konklusionen var at vi skal lægge information frit tilgængeligt ud på nettet. Og at den offentlige sektor må føre an.
Men private initiativer skader vel ikke.