Det analysemæssige problem ved attituder er er finde en anvendelig registrering og beregning/ kvantificering af noget, som i sagens natur er uhåndgribeligt og "luftigt".

Mange metoder
Metoderne er forskellige skaleringsmetoder, hvor attitudernes retning og styrke måles. Det kan være lige fra den helt enkle med 2 målingspunkter - ja eller nej til fx at kunne lide eller ikke lide et eller andet - til flerpunkts skaleringer med forskellige grafiske udformninger. Mest almindelig er nok de 5 eller 7 punkts skaleringer. Man taler om de bipolare eller topolede skalaer (god/dårlig etc) eller de unipolare eller énpolede (mere eller mindre god, fx).

Problem med ved-ikke respondenterne
En af ulemperne ved disse skaleringer er registreringen af ved-ikke eller neutrale respondenter, som uden anden vejledning eller påvirkning ofte placerer sig i midten af skaleringen. I et forsøg på at undgå dette har man arbejdet med flade-skaleringer som eksemplet "ja, vil købe" til højre viser. Alt er positivt (vil købe), men i varierende grad. Skaleringen er også et forsøg på at imødegå mange respondenters uvilje mod at være negative.

Andre grafiske udformninger
Et andet eksempel på skalering så jeg i en artikel med interview af Elisabeth Noelle-Neumann, professor i tysk opinionsforskning (Weekendavisen oktober 1999):
Spørgsmål: Hvor hurtigt går tiden, når De arbejder.

Semantisk differentialskalaer anvendes til at belyse respondenternes attituder mellem modsatte ordpar - også ofte på en fem eller syvpunkts opdeling.

Sætningsfuldendelsestests, frie og bundne ordassociationstests, "true and false" tests og billedtests er andre metoder til at måle attituder.

Der forsøges med og udvikles mange forskellige skaleringsmetoder. Aaker et al. opstiller en systematisk hierarkisk oversigt over de mange skaleringsmuligheder.