|
Modeller
kan være et godt værktøj til at fortælle om nogle
væsentlige sammenhænge.
Men modeller kan også blive for meget af det gode - se værktøjssyndrom.
Står du en dag i situationen (det har jeg ofte gjort), hvor modellerne
virker mere forvirrende end hjælpende, så "gå tilbage"
til det helt simple (ikke sjældent minder denne situation mig om
scenen i Jeppe på bjerget "Tal dansk din hund" - spørg
mig ikke hvorfor).
Hvad vil du opnå,
Hvorfor,
hos Hvem,
Hvordan,
Hvornår,
Hvad koster det
og det kan udbygges som det passer
ind i vores problemstilling: Hvor er vi i dag, Hvor vil
vi hen,
Hvilke muligheder har vi for at trænge igennem, dvs Hvem
er vores konkurrenter, Hvad er vores"share of voice",
Hvilke midler har vi til rådighed. Hvorledes skal
vi reagere på konkurrenttiltag. Etc.
Neden for yderligere et par konkrete
eksempler på denne simple metode - den ene på engelsk. Det
simple er ikke forbeholdt os .
|
|
HV-spm til kommunikationsplan |
Hvad er budskabet (hvad vil vi fortælle)
Hvem skal vide det (hvem er målgrupperne)
Hvorfor (hvilken værdi har budskabet for modtageren)
Hvordan skal budskabet udformes (hvorledes trænger vi igennem)
Hvem er kommunikator (hvem står som afsender)
Hvorledes skal budskabet ud til målgruppen (hvilket medier
skal vi vælge)
Hvornår
Hvor hyppigt
Hvorledes virker det (hvilket resultat opnåede vi)
|
|
Planning
Cycle - 5 "HV"-spørgsmål
|
Where
are we |
market
size and nature
buying patterns
using patterns
motivations
competitive brands
our company position
our brand's position
our marketing activities
our product
our buyers and users
our buyers' and users' response |
Why
are we there
|
|
Where
could we be
|
|
How
could we get there
|
|
Are
we getting there |
|
|
|
Den
helt enkle model
Den (efter min mening) bedste og mest universelle handlingsmodel er vist
her. Universel, fordi den kan anvendes på alle aktiviteter. Bedste
på grund af dens enkelhed og - derfor - den nemmeste at huske.
Og
den har indbygget det meget vigtige spørgsmål om formålet,
eller værdien, af det man foretager sig; jf. afsnittet over
eller under stregen. Betydningen af at spørge sig selv, hvorfor
jeg (eller min virksomhed) har det formulerede mål, kan ikke overdrives.
Metoden er midlerne, udformningen og ressourcerne til at opnå målet.
Men aktiviteterne kan have bredere effekt end lige netop at opnå
vores målsætning. Måske har indsatsen konsekvenser for
andre og/eller på anden måde end det planlagte. Betyder indsatsen
en større sårbarhed eller for store fremtidige forpligtelser?
For stort pres på likviditeten? Hidtil uforudsete spring i de faste
omkostninger? Skal vi revidere metoderne for at undgå de mulige
uønskede konsekvenser? Og hvor effektivt vil vi så opnå
målet? Eller nødvendiggør de mulige effekter af den
valgte metode at vi skal revidere målsætningen? Etc., etc.
Modellen giver det nødvendige rum for overvejelser og analyse.
Om at lave sine egne modeller
Det kan næsten altid betale sig at tilpasse en standardmodel til
sine egne, særlige forhold og formål. Det giver også
en bedre mulighed for at forstå modellen og sammenhængende
mellem områderne, og dermed for at bruge den relevant.
Steen
Ehlers har skrevet en god artikel, hvor han argumenterer for selv at lave
sine modeller, specifikt i forbindelse med en situationsafhængig
model for sit handlingsparametervalg, marketingmixet. Læs artiklen
her.
Bogen "fra outlook til insight"
Vil du læse mere om dette emne, og gerne have det på papir,
så læs mere om min bog HER.
|